
Af Knud Abildtrup
RINGKØBING-SKJERN: Et mindre hedeareal står i centrum for en tilsynssag i Ringkøbing-Skjern, hvor statsforvaltningen endnu ikke er helt tilfreds med kommunens svar i sagen.
En borger anmeldte i september 2009, at der var tegn på forskelige indgreb i den beskyttede hede - som terrænregulering, jorddeponering og muligvis opdyrkning. Kommunen svarede i januar 2010, at den nu ikke længere kunne betragtes som hede, da der mest voksede græs og brændenælder og kun spredt hedelyng. Kommunen kunne ikke konstatere jorddeponeringer og andet uregelmæssigt - og slettede i samme omgang arealet som beskyttet naturområde.
Det mente borgeren var ulovligt og gik derefter - i marts 2010 - til statsforvaltningen. Han mente i stedet, at kommunen burde håndhæve beskyttelsen af arealet og genskabe heden. Borgeren havde også genemgået luftfotos af arealet fra perioden 1995-2008.
Det var dog kommunens opfattelse, at selv om der på tidligere luftfotos kan ses deponering af trærødder, halmballer o.l., gav dette ikke baggrund for at gribe ind over for lodsejeren, når der her og nu ikke kan konstateres ulovlige forhold af den art.
Kommunen skrev også: 'Når et beskyttet hede- eller overdrevsareal ligger helt omgivet af dyrkede marker - som arealet i dette tilfælde gør - så vil det uvægerligt modtage så meget kvælstof som følge af luftformig kvælstofdeposition, at plantesamfundet med tiden vil ændre sig mod mere kvælstofelskende planter som brændenælde og gederams, og ikke-kvælstofkrævende planter som hedelyng vil blive udkonkurreret og forsvinde.
Et areal kan derfor blive påvirket gennem tiden, således at det 'vokser ud' af sin beskyttelsesstatus. Og kommunen vurderer, at det er det, der er sket med dette areal.'
P opfordring ra Statsforvaltningen udtalte Naturstyrelsen: 'Kommunerne har pligt til at gribe ind overfor ulovligheder på § 3-arealer (...) Dette gælder også, selv om der her og nu ikke kan konstateres ulovlige forhold på arealerne.'
Kommunen fastholdt i april 2011, at der højest var 5 pct. hedelyng på areaet, så det derfor ikke længere kunne betragtes som hede. At intensiv drift hele vejen rundt omkring arealet havde påvirket det, var beklageligt og trist.
Statsforvaltningen synes dog ikke, at kommunen har taget stilling til, om ændringen af hedearealets tilstand er forårsaget ved ulovlige indgreb fra nogens side og har givet to måneder til endnu et svar i sagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.