KRONIK - Annonceringskrav i Konkurrenceloven kan gå ud over den store variation af tilbudene, som det selvejende har stået for på plejehjem, i børnehaver, på opholdsstederne for psykisk syge og på herbergerne
En lang række frivillige sociale organisationer med selvejende institutioner dannede for nogle år siden et dialogforum for at kunne drøfte fælles problemstillinger og ikke mindst de driftsaftaler, institutionerne har med det offentlige.
Dialogen er på de seneste blevet rødglødende, da vilkårene for plejehjemmene, daginstitutionerne, herbergerne, opholdsstederne m.m. er på vej til at ændre sig på en måde, så det er relevant at spørge, om de selvejende institutioner har en fremtid, eller om en række velfærdsområder, der specielt er til gavn for svage grupper, er på vej til at miste det folkelige og frivillige islæt, som de frivillige sociale organisationer leverer.
Folketinget vedtog i foråret 2007 ændringer af konkurrenceloven, der får vidtrækkende betydning for de selvejende institutioners muligheder for at levere andre og alternative ydelser til borgerne end de kommunale institutioner. Derved mistes en væsentlig del af den innovation på institutionsområderne, som de selvejende institutioner i stor udstrækning har stået for.
Samtidig vil effekterne af ændringen af konkurrenceloven gribe dybt ind i hele den frivillige verden, gøre den markedsorienteret og dermed tæmme den frivillighed, der ellers som fundament har at være vild, alternativ og kritisk modmagt til det etablerede.
Ændringer i det stille
Ændringerne af konkurrenceloven er sket uden den store offentlige opmærksomhed. De frivillige sociale organisationer har forsøgt at råbe politikere og befolkning op, men uden held, fordi ændringerne umiddelbart kan synes logiske, og fordi embedsmændene blandt andet har forklaret ændringerne med, at de sker på basis af EU-regler, som vi skal følge.
Der er indført regler om, at alle offentlige indkøb over 500.000 kr. skal konkurrenceudsættes. Dette sker i første omgang ved, at der indføres en annonceringspligt, således at alle kan følge med i de offentlige indkøb og tilkendegive interesse for at byde på opgaven. Samtidig skal der ske en konkurrenceudsættelse med jævne mellemrum fx hvert 4.-5. år.
For de selvejende institutioner, der har driftsaftaler med det offentlige, betyder det, at de skal byde på deres egne opgaver med jævne mellemrum. Driver den selvejende institution fx et plejecenter i egne bygninger, kan den risikere at tabe en udbudsrunde på driften af servicearealerne på centeret til andre, medens de stadigvæk råder over bygningen. At det der kendetegner netop de selvejende institutioner er, at de er båret af en række værdier, der er forankret i en frivillig organisation, tages der ikke hensyn til.
De selvejende er non-profit
I det hele taget tones værdierne ned i en udbudssammenhæng, og der fokuseres på økonomien, fordi det er vanskeligt at opstille målbare kriterier for værdierne og det er lettere at sammenligne på økonomi. Samtidig er det et erklæret mål med ændringen af konkurrenceloven, at konkurrencen i Danmark er for svag og skal styrkes.
Selvejende institutioner har igennem 40-50 år været et betydeligt supplement til offentlige institutioner. Med udspringet i det folkelige og frivillige engagement har de selvejende institutioner kunnet tilføre den forskellighed i tilbuddene, der blandt andet også er forudsætningen for, at der er mening i at tale om borgernes frie valg, som jo i de senere år er blevet en vigtig politisk mærkesag.
Driften af de selvejende institutioner er sket i et tæt samarbejde med det offentlige. Forenklet sagt er det offentlige opgaver som de selvejende institutioner løser indenfor rammerne af lovgivningen og de kvalitetsstandarder der vedtages i de enkelte kommuner. Samtidig skal det understreges at de selvejende institutioner er non-profit organisationer.
Udenlandske koncerner på vej
Også derfor forekommer en markedsgørelse underlig.
Indførelsen af annonceringskravet i konkurrenceloven åbner for private virksomheder på velfærdsområdet, og en række større servicevirksomheder har da også allerede tilkendegivet interesse i at byde på relevante opgaver. Det gælder også store virksomheder på området i nabolandene Tyskland og Sverige.
I alle tilfælde er der tale om kommercielle virksomheder med et kapitalgrundlag, der gør dem i stand til at tænke strategisk i en konkurrencesituation og ikke nødvendigvis tilbyde sig til en pris, der dækker omkostninger (på kort sigt). Her kan den selvejende institution komme til kort, da den nødvendigvis må have dækning for sine omkostninger.
Skrækscenariet er altså, at store private servicevirksomheder og nogle af dem udenlandske koncerner, vil overtage dele af velfærdsopgaverne. De vil løse dem i henhold til de kvalitetsstandarder, som kommunerne omstiller, medens det der mistes er den store variation af tilbudene som det selvejende har stået for på plejehjem, i børnehaver, på opholdsstederne for psykisk syge, på herbergerne osv.
Kvantiteten bliver afgørende
Så galt går det ikke, siger erhvervsminister Bendt Bendtsen i et brev til Dialogforum, da vi gør ham opmærksom på problemstillingen umiddelbart før Folketinget vedtager loven, men en fortolkning af loven, som Konkurrencestyrelsen har sendt til høring hos Kommunernes Landsforening og Dialogforum giver os kuldegysninger. Selvom man forsøger at indtænke værdierne som mulige parametre, der kan indgå i en konkurrencesituation, er det helt tydeligt, at det er de kvantitative elementer og her først og fremmest økonomien, der er afgørende for hvem der får opgaven.
Dialogforum har forsøgt at skabe opmærksomhed om problemstillingen, men uden den store succes. Det vi erfarer er, at det er svært for os at motivere politikere til at gå ind i problemstillingen, men sætter de sig først ind i hele problematikken har vi ikke mødt en eneste politiker, der ikke er bekymret for konsekvenserne for de selvejende institutioner.
Konkurrenceloven rækker videre ud i den frivillige verden og kan således være med til at gøre samarbejdet mellem frivillige og det offentlige mere besværligt og mindre visionært. Den frivillige indsats bygger i stor udstrækning på tilskud fra det offentlige, og er dette tilskud fra det offentlige over 500.000 kr. skal opgaven annonceres, selvom det bygger på et unikt forslag fra den frivillige organisation, som er udviklet efter årelang erfaringsopsamling.
Dansk skærpelse
Der er allerede sager i udbud efter disse regler. Hvordan de ender vides ikke, men i ét tilfælde har en kommune benyttes et forslag fra en frivillig organisation til at presse økonomien og opfordret andre til at byde på den.
Også de frivillige organisationers deltagelse i løsningen af opgaver på beskæftigelsesområdet er genstand for en omfattende konkurrenceudsættelse, der ikke fremmer effekten af arbejdet.
Som nævnt argumenteres der ved forelæggelsen af lovforslaget med, at udbudsreglerne er et krav fra EU, men det er ikke korrekt. Der er tale om en selvstændig dansk skærpelse i forhold til EU-lovgivningen. Det fremgik allerede i januar måned 2007 af et notat, som OSI – Organisationen af selvejende institutioner fik udarbejdet hos advokatfirmaet Plesner, som socialministeren bad kammeradvokaten vurdere.
I sin meget lange redegørelse måtte kammeradvokaten konkludere, at der ikke i EU-retten er krav om udbud på hverken det sociale eller det sundhedsmæssige område. Alligevel fastholdes udbudsbestemmelserne, og man kan ikke andet end tage det som udtryk for, at Folketinget ønsker at markedsgøre den frivillige sektor – eller måske helt eliminere den som den tredje mulighed?
Torben Larsen,
generalsekretær i Omsorgsorganisationernes Samråd
Dialogen er på de seneste blevet rødglødende, da vilkårene for plejehjemmene, daginstitutionerne, herbergerne, opholdsstederne m.m. er på vej til at ændre sig på en måde, så det er relevant at spørge, om de selvejende institutioner har en fremtid, eller om en række velfærdsområder, der specielt er til gavn for svage grupper, er på vej til at miste det folkelige og frivillige islæt, som de frivillige sociale organisationer leverer.
Folketinget vedtog i foråret 2007 ændringer af konkurrenceloven, der får vidtrækkende betydning for de selvejende institutioners muligheder for at levere andre og alternative ydelser til borgerne end de kommunale institutioner. Derved mistes en væsentlig del af den innovation på institutionsområderne, som de selvejende institutioner i stor udstrækning har stået for.
Samtidig vil effekterne af ændringen af konkurrenceloven gribe dybt ind i hele den frivillige verden, gøre den markedsorienteret og dermed tæmme den frivillighed, der ellers som fundament har at være vild, alternativ og kritisk modmagt til det etablerede.
Ændringer i det stille
Ændringerne af konkurrenceloven er sket uden den store offentlige opmærksomhed. De frivillige sociale organisationer har forsøgt at råbe politikere og befolkning op, men uden held, fordi ændringerne umiddelbart kan synes logiske, og fordi embedsmændene blandt andet har forklaret ændringerne med, at de sker på basis af EU-regler, som vi skal følge.
Der er indført regler om, at alle offentlige indkøb over 500.000 kr. skal konkurrenceudsættes. Dette sker i første omgang ved, at der indføres en annonceringspligt, således at alle kan følge med i de offentlige indkøb og tilkendegive interesse for at byde på opgaven. Samtidig skal der ske en konkurrenceudsættelse med jævne mellemrum fx hvert 4.-5. år.
For de selvejende institutioner, der har driftsaftaler med det offentlige, betyder det, at de skal byde på deres egne opgaver med jævne mellemrum. Driver den selvejende institution fx et plejecenter i egne bygninger, kan den risikere at tabe en udbudsrunde på driften af servicearealerne på centeret til andre, medens de stadigvæk råder over bygningen. At det der kendetegner netop de selvejende institutioner er, at de er båret af en række værdier, der er forankret i en frivillig organisation, tages der ikke hensyn til.
De selvejende er non-profit
I det hele taget tones værdierne ned i en udbudssammenhæng, og der fokuseres på økonomien, fordi det er vanskeligt at opstille målbare kriterier for værdierne og det er lettere at sammenligne på økonomi. Samtidig er det et erklæret mål med ændringen af konkurrenceloven, at konkurrencen i Danmark er for svag og skal styrkes.
Selvejende institutioner har igennem 40-50 år været et betydeligt supplement til offentlige institutioner. Med udspringet i det folkelige og frivillige engagement har de selvejende institutioner kunnet tilføre den forskellighed i tilbuddene, der blandt andet også er forudsætningen for, at der er mening i at tale om borgernes frie valg, som jo i de senere år er blevet en vigtig politisk mærkesag.
Driften af de selvejende institutioner er sket i et tæt samarbejde med det offentlige. Forenklet sagt er det offentlige opgaver som de selvejende institutioner løser indenfor rammerne af lovgivningen og de kvalitetsstandarder der vedtages i de enkelte kommuner. Samtidig skal det understreges at de selvejende institutioner er non-profit organisationer.
Udenlandske koncerner på vej
Også derfor forekommer en markedsgørelse underlig.
Indførelsen af annonceringskravet i konkurrenceloven åbner for private virksomheder på velfærdsområdet, og en række større servicevirksomheder har da også allerede tilkendegivet interesse i at byde på relevante opgaver. Det gælder også store virksomheder på området i nabolandene Tyskland og Sverige.
I alle tilfælde er der tale om kommercielle virksomheder med et kapitalgrundlag, der gør dem i stand til at tænke strategisk i en konkurrencesituation og ikke nødvendigvis tilbyde sig til en pris, der dækker omkostninger (på kort sigt). Her kan den selvejende institution komme til kort, da den nødvendigvis må have dækning for sine omkostninger.
Skrækscenariet er altså, at store private servicevirksomheder og nogle af dem udenlandske koncerner, vil overtage dele af velfærdsopgaverne. De vil løse dem i henhold til de kvalitetsstandarder, som kommunerne omstiller, medens det der mistes er den store variation af tilbudene som det selvejende har stået for på plejehjem, i børnehaver, på opholdsstederne for psykisk syge, på herbergerne osv.
Kvantiteten bliver afgørende
Så galt går det ikke, siger erhvervsminister Bendt Bendtsen i et brev til Dialogforum, da vi gør ham opmærksom på problemstillingen umiddelbart før Folketinget vedtager loven, men en fortolkning af loven, som Konkurrencestyrelsen har sendt til høring hos Kommunernes Landsforening og Dialogforum giver os kuldegysninger. Selvom man forsøger at indtænke værdierne som mulige parametre, der kan indgå i en konkurrencesituation, er det helt tydeligt, at det er de kvantitative elementer og her først og fremmest økonomien, der er afgørende for hvem der får opgaven.
Dialogforum har forsøgt at skabe opmærksomhed om problemstillingen, men uden den store succes. Det vi erfarer er, at det er svært for os at motivere politikere til at gå ind i problemstillingen, men sætter de sig først ind i hele problematikken har vi ikke mødt en eneste politiker, der ikke er bekymret for konsekvenserne for de selvejende institutioner.
Konkurrenceloven rækker videre ud i den frivillige verden og kan således være med til at gøre samarbejdet mellem frivillige og det offentlige mere besværligt og mindre visionært. Den frivillige indsats bygger i stor udstrækning på tilskud fra det offentlige, og er dette tilskud fra det offentlige over 500.000 kr. skal opgaven annonceres, selvom det bygger på et unikt forslag fra den frivillige organisation, som er udviklet efter årelang erfaringsopsamling.
Dansk skærpelse
Der er allerede sager i udbud efter disse regler. Hvordan de ender vides ikke, men i ét tilfælde har en kommune benyttes et forslag fra en frivillig organisation til at presse økonomien og opfordret andre til at byde på den.
Også de frivillige organisationers deltagelse i løsningen af opgaver på beskæftigelsesområdet er genstand for en omfattende konkurrenceudsættelse, der ikke fremmer effekten af arbejdet.
Som nævnt argumenteres der ved forelæggelsen af lovforslaget med, at udbudsreglerne er et krav fra EU, men det er ikke korrekt. Der er tale om en selvstændig dansk skærpelse i forhold til EU-lovgivningen. Det fremgik allerede i januar måned 2007 af et notat, som OSI – Organisationen af selvejende institutioner fik udarbejdet hos advokatfirmaet Plesner, som socialministeren bad kammeradvokaten vurdere.
I sin meget lange redegørelse måtte kammeradvokaten konkludere, at der ikke i EU-retten er krav om udbud på hverken det sociale eller det sundhedsmæssige område. Alligevel fastholdes udbudsbestemmelserne, og man kan ikke andet end tage det som udtryk for, at Folketinget ønsker at markedsgøre den frivillige sektor – eller måske helt eliminere den som den tredje mulighed?
Torben Larsen,
generalsekretær i Omsorgsorganisationernes Samråd
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
