Handicaporganisationen Lev vil beskytte beboere på bosteder bedre mod brodne kar blandt personalet. Det skal ske igennem "midlertidige pletter" på straffeattesten.
Udmeldingen kommer, efter at en kvindelig pædagog “vandrede fra job til job”, mens en straffesag om vold mod en udviklingshæmmet beboer på bostedet Sødisbakke i Mariager blev ført mod hende. Det afdækkede Randers Amtsavis sidste år.
Anni Sørensen, der landsformand for handicaporganisationen Lev, mener, at sagen illustrerer en større problematik.
Derfor taler hun for, at man i de groveste sager om vold og overgreb, hvor anklagemyndigheden har rejst tiltale om rettighedsfrakendelse, skal have mulighed for at give en tiltalt en “midlertidig plet” på straffeattesten.
- Man skal selvfølgelig være uskyldig, indtil man er dømt. Men i de groveste sager er der brug for, at man vejer hensynet til beboerne tungere, end man gør i dag. En midlertidig plet, indtil sagen er afgjort, vil forhindre sager som den i Sødisbakke, siger hun til Kommunen.dk.
Anni Sørensen mener ikke, at der er tale om at skyde gråspurve med kanoner. Hun påpeger, at en midlertidig konsekvens kan være en alvorlig konsekvens, hvis den tiltalte ikke bliver dømt. Men omvendt vil konsekvens, hvis en ansat får nyt job og bliver ved med at slå eller begå overgreb mod beboere.
- Vi har ikke en færdig model til at sikre mod brodne kar. Vi vil dog gerne udfordre den balance, hvor man i dag altid vægter den ansattes hensyn højere end hensynet til beskyttelsen af ekstremt sårbare mennesker.
Læs hele historien på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.