Valgplakater:
Hærværk, tyvstart og fravalg af gammel valgtradition

Valgplakater indgår de fleste steder som en naturlig del af landskab og bybillede fra klokken 12 den fjerde lørdag før dagen for kommunalvalget, hvor ophængning bliver tilladt. Men den max 0,8 m² store plakat er ikke lige populær alle steder. Hverken blandt kandidater eller vælgere.

At nogle tilsyneladende ikke har brudt sig om i hvert fald én kandidats plakat, måtte Dansk Folkepartis Christian Bülow på Frederiksberg sande, da der, få timer efter hans første plakater var hængt op, blev tegnet hagekors, SS-tegn og Hitler-lignende overskæg på flere af dem. Det skriver TV2 Lorry. 

I Aarhus måtte rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R) omvendt beklage, at han kom lidt for tidligt op at hænge, idet et af hans plakathold havde tyvstartet. Det faldt en kvinde for brystet, da hun på vej mod en aftale i midtbyen lørdag klokken 11.15 undrende så de ophængte plakater, skriver TV2 Østjylland.

- Jeg fik besked, da de var i gang, om, at et af holdene var for ivrige, og jeg gav dem besked på at tage plakaterne ned igen og vente til klokken 12 med at hænge dem op igen, siger Rabih Azad-Ahmad til tv-stationen.

"Nødvendigt onde"

Ifølge professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, vil det kunne få betydning for valgdeltagelsen, hvis alle dropper plakaterne. Og de har en effekt, siger han til TV2 Østjylland. 

- Du fanger mange, som du ellers ikke vil fange. Det er et af de redskaber, som gennem de seneste valg har gjort en forskel for mange kandidater, siger han, og det gælder især for de mindre kendte kandidater.

Netop frygten for at blive overset har fået Veganerpartiets byråds- og regionsrådskandidat Katrine Ida Olsson fra Slagelse til at lade sit ansigt pryde gadebilledet frem mod valget, selvom det strider mod hendes overbevisninger. I et Facebook-opslag, hvor hun beder om hjælp til at hænge partiets 53 plakater op, beklager hun samtidig og forklarer, at de er et "nødvendigt onde" indtil partiet er mere kendt.

- Jeg hader selv valgplakater. Jeg forstår ikke formålet: Frås med ressourcer - og man skal da ikke stemme på folk på grund af udseende, siger hun til Sjællandske og bedyrer, at partiets begrænsede antal plakater er trykt med miljøvenlige farver og vindstrøm. 

Fravalg har fordele

På Fanø er der som sædvanligt ingen valgplakater. En gentlemanaftale af ældre dato har fortsat sin gyldighed, så her kommer ingen til at bestige lygtepæle eller klatre i træer for at hænge kandidaternes ansigter og partifarver til offentlig skue. 

Flere følger trop. Særligt ressourceforbrug og unødvendig forurening spiller ind, når partier og kandidater vælger at droppe plakaterne. Men det mere klimavenlige fravalg har tilsyneladende også andre fordele.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi står og trækker lidt på smilebåndene over, at vi slipper for at kravle i lygtepælene, siger kommunalbestyrelsesmedlem René Danielsson (DF) til TV2 Bornholm. 

På Bornholm har både Dansk Folkeparti, Konservative, SF, Bornholmerlisten og Lavere Skatter og Afgifter valgt at droppe plakaterne denne gang.

Kan kommunikere på andre måder

Fravalget af plakater betyder samtidig, at kandidaterne kan bruge deres tid og kræfter på noget andet, og den har de bornholmske konservative så valgt at bruge på at hjælpe med at sætte lokaler i stand hos paraplyorganisationen Engageret Ungdom, skriver tv-stationen.

Liberal Alliance-kandidater i blandt andet Skanderborg, Hedensted, Randers og Albertlund har også valgt ikke at få trykt nye plakater til fordel for digital annoncering og genbrug af gamle plakater.

- Det er både af hensyn til miljøet og et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om, om valgplakater ikke hører fortiden til. I dag kan man kommunikere på mange andre måder, og mange mennesker bryder sig ikke om plakaterne, siger Jens Ottosen (LA) til Horsens Folkeblad.