Haderslev ansætter ny børn- og ungechef

KORT NYT20. DEC 2019 8.35

HADERSLEV: Rasmus Graff bliver børn- og ungechef i Distrikt Syd og vil samtidig være ordførende chef på skoleområdet i Haderslev Kommune. Et enigt ansættelsesudvalg pegede på Rasmus Graff  i et ansøgerfelt på 15.

Foruden jobbet som afdelingsleder i Uddannelse og Læring i Vejle Kommune, har Rasmus Graff tidligere arbejdet som blandt andet chefkonsulent i børne- og uddannelsesforvaltningen i Kolding Kommune, viceskoleleder på Anna Trolle Skole i Middelfart og leder af den interne skole på Børne- og Ungecentret Vejle Fjord.
 
- Valget faldt på Rasmus, fordi han med et værdigrundlag, hvor faglighed og dannelse går hånd i hånd, virkelig formår at sætte en ambitiøs retning for børns udvikling og trivsel. Rasmus har et skarpt blik for fællesskaber og en involverende stil, der vil favne både børn, forældre og medarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med ham, siger Charlotte Veilskov, direktør for Børn- og Kulturservice i Haderslev Kommune.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt