
Den gode nyhed er, at fejlene til gengæld er fundet, og Beskæftigelsesministeriets it-enhed er gået i gang med at forbedre driften på portalen, skriver netmediet Version2.
It-direktør i Beskæftigelsesministeriets It-enhed (BIT), Michael Wright, oplyser:
- Vi har mellem 12.000 og 15.000 brugere på systemet, og det er både kommunalt ansatte og statsligt ansatte, og så har vi en hel række eksterne brugere som eksempelvis a-kasser. Og vi må sige, at det har været meget svært at forudse de forskellige brugeres adfærd, siger han.
Også den database, som medarbejderne bruger til at registrere og slå de jobsøgende op i, har vist sig at volde problemer, men her kan Michael Wright ikke love, at problemerne bliver løst her og nu.
- Nu skal vi først analysere, hvori problemerne består, og så skal vi bruge noget tid på at finde ud af, hvordan vi afhjælper dem på den bedste måde, og det, vurderer vi, godt kan vare et godt stykke af 2007 måske helt ind i 2008,«siger han.
Lovændringer
Det er blandt andet de stadige lovmæssige ændringer, der stiller krav til databasens opbygning og anvendelse.
Som sidste faktor, der har haft indflydelse på den negative udvikling for Arbejdsmarkedsportalen, nævner Michael Wright, at brugerne ikke har modtaget den tilstrækkelige uddannelse inden systemerne er taget i brug.
Det skyldes blandt andet, at medarbejderne har haft meget travlt med at finde deres nye pladser i den nye organisation, der er opstået i forbindelse med kommunalreformens implementering ved årets begyndelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.