dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Guldborgsund-afdelingens åbenhed bør fremhæves for andre kommuner.
Fonden for Entrepenørskab

Guldborgsund-afdeling blev årets mest innovative

Afdelingen for uddannelse og udvikling gav god plads til kontorelev med nye ideer og har fået prisen som "Årets innovative læreplads".
3. NOV 2022 15.30

GULDBORGSUND: På kontorelev Mia Edvardsens indstilling vandt Guldborgsund Kommunes afdeling for uddannelse og udvikling onsdag prisen som "Årets innovative læreplads", oplyser Fonden for Entrepenørskab.

Kollegerne i afdelingen har givet Mia tid, opbakning og sparring til at foretage afgørende ændringer i arbejdsprocedurer i afdelingen.

Guldborgsund Kommune vandt med et mulehår foran støberivirksomheden Vald. Birn fra Holstebro og logistikvirksomheden DSV fra Horsens.

Fik styr på GDPR

Mia Edvardsen er kontorelev fra kontoruddannelsen på ZBC i Vordingborg. I sin elevtid har hun digitaliseret personalemapper for flere hundrede sosuelever, så de nu er i trit med GDPR-lovgivningen. Desuden har hun udnyttet kommunens telefonsystem og skabt en langt mere effektiv telefonbetjening i afdelingen.

- Vi synes jo ikke vi har opfundet noget særligt, men det har bare været så givende at have Mia. Derfor giver det mening at have fået en forklaring her i dag. Hendes mange indtryk har skabt ro og retning i afdelingen, og vi har fået en masse erfaringer, som vi kan bruge på andre områder, siger afdelingsleder Simone Kirkeskov.

Også afdelingen har været i lære

Det var netop et af de argumenter, som juryen fremhævede.

- I har været åbne for at lægge eksisterende rutiner til side, så Mias idé og løsning til forbedring reelt kommer til at blive brugt og vil skabe forandring og værdi i det daglige arbejde i afdelingen. Men det er ikke kun Mia, der har været i lære. I som afdeling har også været i lære. Jeres erkendelse af, at I kan bruge den erfaring, I har fået fra Mias projekter, bør fremhæves som et forbillede for kommuner, men også for virksomheder i hele landet, sagde HK formand og jurymedlem Anja C. Jensen som motivation for vinderen.

Prisen blev uddelt i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/guldborgsund-afdeling-blev-aarets-mest-innovative

GDPR