GRIBSKOV: Retten i Helsingør har afsagt en dom, der betyder, at Gribskov skal betale halvdelen af udgifterne på ca. 6,5 mio. kr. til kystsikring af en skrænt ved Vejby Strand. Kommunen har ikke tænkt sig at anke dommen, oplyser formand for Teknisk Udvalg Bo Jul Nielsen (S), efter sagen er blevet behandlet af byrådet for lukkede døre. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Der er faldet dom i sagen, og den er faldet ud, som vi havde regnet med. Vi skulle tage stilling til, hvad vi så skulle gøre, og byrådet har vurderet sammen med administrationen, at dommen er så klar, at vi ikke ønsker at anke. Der er tre dommere på sagen, og de har lagt vægt på servitutten fra 1959, siger Bo Jul Nielsen.
I en servitut fra 1959 har den daværende Vejby-Tibirke Kommune forpligtet sig til at betale halvdelen af udgifterne for til at sikre skrænten ud for Klitgården. Formand for Klitgårdens Grundejerforening, Birgit Lund, glæder sig over, at foreningen efter ni års kamp nu har fået rettens ord for, at deres vurdering af servitutten har holdt vand.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.