
GULDBORGSUND: Claus Thykjær kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Gribskov Kommune. Forud for kommunalreformen var han vicekommunaldirektør og konstitueret kommunaldirektør i Helsinge, oplyser kommunen.
Borgmester John Brædder (L) har lagt megen vægt på, at den kommende kommunaldirektør blev en person, som har evnen til at fastholde tankegangen mellem sikker daglig drift og forsat udvikling:
- Claus har en baggrund, der bygger på 19 år i den offentlige sektor, heraf en solid erfaring med overordnet ledelse af en kommune, hvor det kræver overblik at fastholde den økonomiske styring, som er en af Claus' spidskompetencer. Samtidig skal han være den øverste inspirator for, at vi ud i alle led sikrer udvikling og borgertilfredshed, siger borgmester John Brædder, efter at ansættelsen torsdag eftermiddag blev endelig besluttet i Guldborgsunds byråd.
Ambitionen om en effektiv samkøring med Lolland Kommune omkring Business LF falder også helt i tråd med den kommende kommunaldirektørs faglige kvalifikationer:
- Jeg har stor erfaring med turisme-, erhvervs-, kultur-, og beskæftigelsesområdet, hvor jeg blandt andet har været med til at udvikle en fælles turismeorganisation med nabokommuner og har bidraget til at udvikle en fælles erhvervsforening, fortæller Claus Thykjær.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.