Gratis overskudsvarme kan koste forbrugere dyrt

KORT NYT25. NOV 2019 15.27

HEDENSTED: Tidligere i år blev en ny overskudsaftale indgået og nu sendt i høring som lovforslag, hvor al overskudsvarme skal skæres over én kam. Det betyder, at Hedensted Fjernvarme, som har indgået en aftale om at overtage gratis overskudsvarme fra den lokale virksomhed Air Liquide, skal betale afgifter - uanset om overskudsvarmen er gratis eller ej. Det skriver Energy Supply. 

- Det er tudetosset. Nu kommer der afgifter på, selvom det er gratis. Det havde vi ikke set komme. Det, man vil med afgiften, er at reducere falsk overskudsvarme – men den findes ikke, når det er gratis. Virksomheden har intet incitament for at producere for meget overskudsvarme for at tjene penge på det, når de giver det væk gratis. Lovforslaget rammer skævt ind i det her, siger bestyrelsesformand Morten Lassen hos Hedensted Fjernvarme.

Falsk overskudsvarme er, når en virksomhed tilføjer unødvendig energi i produktionen for at skabe ekstra ekstra overskudsvarme - og altså ikke det 'naturlige' overskud af varmen. De ekstra afgifter kommer til at koste Hedensted Fjernvarm mellem 0,5 mio. kr. og 1,2 mio. kr., vurderer Morten Lassen, da man allerede er så langt i projektet med Air Liquide, at det ikke kan afbrydes. Regningen risikerer derfor at ende hos forbrugerne for den ellers gratis overskudsvarme.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt