dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Goldman Sachs sælger igen ud af sine Dong-aktier

Den amerikanske investeringsbank sætter en aktiepost på næsten 2,5 mia. kr. til salg
30. AUG 2017 19.42

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har sat 7,5 millioner aktier i Dong Energy til salg, skriver Bloomberg News ifølge Ritzau Finans. Det svarer til 1,78 pct. af Dongs samlede aktiekapital, og salget er sket til kus 321.

Efter salget vil Goldman Sachs ifølge Bloomberg eje 2,7 pct. af aktiekapitalen i energiselskabet. Investeringsbanken solgte også en stor aktiepost i maj i år.

Dengang vurderede investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, at det var et skridt på vejen mod, at Goldman Sachs er på vej helt ud af Dong. 

På vej ud
- Det mest sandsynlige er, at Goldman Sachs ikke længere er aktionær i Dong, når vi når slutningen af 2017, sagde Per Hansen i den forbindelse.

Staten solgte under stor politisk bevågenhed en stor del af Dong i 2014, blandt andet til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Salget var medvirkende til, at SF forlod den daværende S-ledede regering. Efterfølgende er staten og daværende finansminister Bjarne Corydon (S) blevet beskyldt for at have solgt alt for billigt.

Onsdag har Goldman Sachs altså ifølge Bloomberg News sat endnu en luns af Dong til salg gennem selskabet New Energy Investment, som investeringsbanken ejer indirekte. Salget sker i en proces, der gør det ukendt, hvad fortjenesten bliver.

Metoden hedder bookbuilding. Ifølge Berlingske dækker det over, at investorerne afgiver bud på, hvor mange aktier de ønsker at købe, men med forskel på institutionelle investorer og private investorer. De institutionelle investorer afgiver ikke-bindende bud og kan trække sig i sidste øjeblik. De private investorer afgiver bindende bud, som ikke kan trækkes tilbage.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/goldman-sachs-saelger-igen-ud-af-sine-dong-aktier

GDPR