VARDE: Det er 15. gang, 'Landsbyerne i Danmark' udnævner en af Danmarks mange landsbyer til Årets Landsby.
De tidligere udnævnte landsbyer er i rækkefølge: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, (Jylland), Svinninge (Fyn), Samsø, Bårse (Sjælland), Filskov, Klejtrup (Jylland), Korinth (Fyn), Ballum, Gjøl, Vejrup (Jylland).
Temaet i år har været: 'Landsbysamfundenes overlevelse i de nye storkommuner og eksempler på samarbejde mellem landsbysamfundenes repræsentanter (lokalråd, beboerforeninger, borgerforeninger, landsbyråd m. v.) og kommunalbestyrelsen/byrådet'.
Der har deltaget 18 landsbyer i konkurrencen om at blive "Årets Landsby 2009", tre på Sjælland, to på Fyn og 13 i Jylland.
Om vinderlandsbyen siger dommerpanelet: 'Janderup er smukt beliggende ned til Varde Ådal og ud til de vidtstrakte enge mod Ho Bugt. Janderup er valgt til 'Varde Kommunes Landsby 2009'. Janderup har 860 kreative og engagerede ildsjæle. Det er et samfund, der bobler af energi, hvor alting er tæt på og livskvaliteten er i højsædet. Janderup er et attraktivt bosætningssted, hvor Sogneforeningen, Lokalrådet, foreningslivet, butikkerne, virksomhederne, institutionerne og borgerne arbejder målrettet sammen.
Lokalrådet har under overskriften Nærdemokrati og Borgerindflydelse udarbejdet lokale Udviklingskataloger til fornyelse og dialog med Varde Kommune for 2007 til 2012. Lokalrådet arbejder ligeledes sammen med Varde Kommune gennem lokalplan 45 for Natur og Kultur og for at sikre lokalsamfundenes overlevelse i storkommunen.
For at fortælle om Janderups mange aktiviteter har Janderup byporte med udskiftelige tekster, en aktiv hjemmeside www.janderup.dk og har købt en elektronisk opslagstavle, der skal stå på det nye torv, der er bygget af blandt andre 70 frivillige og indviet den 7. august i år af 500 borgere.
Et af Janderups kulturelle fyrtårne er udstillingen 'Folk og Kultur', der hvert andet år foregår på Janderup skole. Der er 90 udstillere og mere end 5000 besøgende. '7 kanten' er Danmarks største amatørscene og har til sine sommerspil over 30.000 tilskuere.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.