To tidligere ministre:
Giv kommunerne samme mål for energirenovering som staten

MIDDELFART: Noget, to tidligere ministre var enige om under klimafolkemødet fredag, var, at EU-kravet til medlemsstaterne om hvert år at energirenovere 3 pct. af bygningsmassen bør udvides til at gælde kommuner og regioner.

Den ene er tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), der i dag arbejder for Synergi, en erhvervssammenslutning af de helt store danske spillere på energiområdet, Grundfos, Danfoss, Velux med flere.

Udover virksomhedernes egne interesser i at udføre de klimavenlige renoveringer opregnede han gevinster i jobskabelse og tiltrængt forbedret indeklima i skolerne på pluskontoen.

Den anden er MF Rasmus Helveg Petersen (R), der er formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og som ikke lagde skjul på, at han satser på mere medspil fra Finansministeriet end hidtil:

- De er  for utilbøjelige til at medregne de oplagte besparelser, energirenovering giver i årene fremover, men fokuserer for ensidigt på de udgifter, de maner EU pålægger de offentlige danske budgetter.

For dyrt

Et konservativt forslag i Folketinget om at indføre renoveringskrav er tidligere faldet med et brag - det var for dyrt, lød argumentet imod.

Fra kommunal side repræsenterede en anden ""tidligere" politiker synspunktet, at princippet om at finansierere energirenovering med den forventede besparelse ikke altid holder i virkelighedens verden.

Ex-borgmester i Ikast-Brande og nuværende regions- og folketingspolitiker Carsten Kissmeyer (V) havde ikke de bedste erfaringer med de forretningsmodeller, det pågældende firma - Siemens -  tidligere kunne præsentere. De kunne ikke betale sig - og heller ikke selv om kommunen med sin adgang til lavere forrentede lån selv skulle stå for projekterne.

Den midtjyske skepsis blev tilbagevist af Bendt Bendtsen med eksemplet fra Svendborg Kommunes vellykkede projekt for et par år siden. Her var et lån på 70 mio. kr. det, der skulle til for at få isoleret mure, få udskiftet vinduer og anden gammel klimaskærm på de kommunale bygninger. Med anselige besparelser på energiforbruget og dermed klimaudledningen til følge.

Hvad med dem, der er i gang?

En anden "tidligere", nemlig tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard, slog som ordstyrer fast, at et bredt dansk flertal har besluttet sig for et ambitiøst klimamål på 70 pct. CO₂-reduktion i 2030.

Og hvis ikke alle tilgængelige håndtag tages i brug, vil samme flertal ifølge hende stå med et troværdighedsproblem af dimensioner.

Et spørgsmål fra teltet gik på, hvad de kommuner, der allerede for nylig har energirenoveret i stor stil, i givet fald skal stille op med et generelt krav om yderligere 3 pct. om året?  

Til det var der almindelig konsensus om, at de tre pct. må  kunne opnås tilsammen - set bredt ud over kommunelandskabet.