BRØNDERSLEV: Geotermisk varme vil give en prisstigning på 18 procent men til gengæld være CO2 neutral, skriver Nordjyske.
Varmeprisen vil stige med 18 procent i Brønderslev, hvis byen skal opvarmes med geotermisk varme - varmt vand fra undergrunden. Det mener formand og næstformand for Brønderslev Forsyning A/S, Jens Arne Hedegaard (V) og Johannes Trudslev Pedersen (S), der foretrækker en ledning fra Vattenfall - det tidligere Nordjyllandsværket ved V. Hassing - kombineret med biogasanlæg.
Dong Energy oplyser, at der er store reserver af 58 grader varmt vand under byen, men det skal varmes yderligere 30 grader op, inden det sendes ud i radiatorerne.
Der skal nu holdes en konference omkring udnyttelse af den geotermiske varme.
Brønderslev opvarmes i dag med naturgas. Det naturgasfyrede anlæg er afskrevet i 2015.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.