dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Gentofte dropper Nemlig.com med omgående virkning
Chauffører fra Nemlig.com skal ikke længere levere dagligvarer til institutioner i Gentofte Kommune, der har ophævet samarbejdet med onlinesupermarkedet.
Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix

Gentofte dropper Nemlig.com med omgående virkning

Nemlig.com har ikke dokumenteret arbejdsforhold hos en underleverandør. Det koster samarbejdet med Gentofte.
23. JUN 2021 7.18

GENTOFTE: Gentofte Kommune ophæver med øjeblikkelig virkning samarbejdet med onlinesupermarkedet Nemlig.com, oplyser kommunen. Beslutningen blev taget på et byrådsmøde mandag aften.

Kommunen ophæver samarbejdet med onlinesupermarkedet, fordi selskabet "ikke vil udlevere oplysninger om arbejdsforholdene for underleverandørers ansatte".

Borgmester Michael Fenger (K) forklarer, at det er sjældent, at kommunen ikke via dialog finder en løsning med leverandører.

- Vi har den holdning, at der skal være ordentlige forhold for medarbejderne i de virksomheder, der er leverandører til vores kommune. Det er vi meget tydelige om, når vi indleder et samarbejde. Det udslagsgivende for ophævelsen af samarbejdet med Nemlig.com har været, at virksomheden ikke har ønsket at dokumentere arbejdsforholdene hos en underleverandør, selv om det er et krav i den arbejdsklausul, der er underskrevet, siger han.

Nemlig.com har oplyst til Gentofte Kommune, at selskabet ikke kan udlevere oplysninger om chauffører, fordi de er ansat hos underleverandører. Kommunen har dog efter anmodning fået udleveret oplysninger om lagermedarbejdere hos Nemlig.com.

På baggrund af det materiale har kommunen konkluderet, at der hos Nemlig.com er medarbejdere, "hvis løn og ansættelsesvilkår er dårligere, end hvad der følger af den repræsentative overenskomst på området". Det er også i strid med kommunens arbejdsklausul, men har altså ikke været det udslagsgivende i sagen.

En række af kommunens institutioner har hidtil anvendt Nemlig.com til at levere dagligvarer. Men de skal altså nu kigge andetsteds hen.

Ritzau