Når først en virksomhed er gået konkurs, er det vanskeligt for Gældsstyrelsen at inddrive gælden. Derfor har styrelsen et særligt fokus på at sætte tidligt ind over for virksomheder med stor gæld til det offentlige, oplyser den.
I forbindelse med indsatsen undersøger Gældsstyrelsen virksomhederne og vurderer, hvordan deres gæld kan nedbringes hurtigst muligt. Det kan fx være gennem udlæg i værdier. Hvis der ingen aktiver er, kan Gældsstyrelsen indlede konkursbehandling. Det sker fx, hvis det vurderes, at virksomheden er fanget i en negativ gældsspiral med risiko for at opbygge yderligere gæld.
- Det er enormt vigtigt, at vi sætter tidligt ind over for virksomheder med stor gæld. På den måde forebygger vi yderligere gældsstiftelse hos nogle virksomheder ved at begære dem konkurs, mens vi hjælper andre med at komme på rette spor, inden gælden kommer ud af kontrol, siger konstitueret direktør i Gældsstyrelsen, Henrik Rosendahl.
I alt er ca. 17.000 virksomheder i 2021 blevet undersøgt, hvoraf ca. 10.000 har modtaget en såkaldt tilsigelse til udlægsforretning. Det vil sige en indkaldelse til møde med fogeden. Derudover har styrelsen indgivet konkursbegæringer for ca. 1.500 virksomheder.
Gældsstyrelsens inddrivelsesskridt over for virksomhederne er altid baseret på en individuel vurdering af virksomhedens situation. Fx kigger styrelsens medarbejdere på, om gælden er opbygget systematisk igennem en længere periode, eller om gælden er opstået pludseligt på grund af særlige forhold. Fx som Covid-19-nedlukningen.
- Det er en hårfin balance, hvor vi på den ene side skal sørge for at inddrive gæld, men på den anden side også skal vise hensyn overfor de virksomheder, som midlertidigt er kommet i vanskeligheder på grund af nogle helt ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med pandemien, siger Henrik Rosendahl.
I alt har ca. 360.000 virksomheder gæld til det offentlige. Det kan både være i form af selskaber eller selvstændigt erhvervsdrivende, der hæfter personligt for gælden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
