
KØBENHAVN: De første skraldebiler, der lever op til de høje krav, som Københavns Kommune har stillet til både arbejdsmiljø og trafiksikkerhed kører i denne uge ud for at hente affald i de københavnske bydele Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Det skriver Københavns Kommune.
City Renovation A/S sender i løbet af de næste måneder i alt 25 splinternye skraldebiler ud for at hente affald i de fire bydele. Og de nye biler har en lang række forbedringer i forhold til de 'gamle' biler.
--BILLEDE2--
De nye biler har lavt førerhus og det giver en stor arbejdsmiljøfordel, da adgang til kabinen foregår via et lavt trin, som det kendes fra by-busserne. Både skraldemænd og cyklister/fodgængere vil opleve større tryghed, når de begge er nede i samme niveau og kan se hinanden i øjnene. Oveni forebygger den lave indstigning de belastninger af knæ og led, der kan være ved mange ind- og udstigninger til en traditionel skraldebil.
Bedre udsyn
I de nye biler er udsynet fra førersædet kraftigt forbedret og chauffø-ren kan reagere på indtryk direkte uden spejle, når der er noget, der bevæger sig i øjenkrogen. Eksempelvis hvis der er en cyklist eller fodgænger foran eller på siden af bilen. Det gode udsyn kan være med til at forebygge blandt andet højresvingsulykker.
Alle de nye lastbiler lever op til de nuværende og kommende krav til lastbiler indenfor miljøzonen i København. Oveni kan de nye biler laste op til 10 ton skrald, og der bruges mindre brændstof til færre ture til forbrændingsanlægget til gavn for både miljø og klima.
--BILLEDE3--
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.