På fire år fra 2018 til 2022 er antallet af ældre i friplejeboliger vokset fra 859 til 1.702, og boligerne udgjorde i 2022 lidt over fire pct. af markedsandelen for plejeboliger. Det oplyser Dansk Industri (DI) på baggrund af organisationens analyse af tal fra Danmarks Statistik.

Samlet set findes der private alternativer til de kommunale plejeboliger i 47 ud landets 98 kommuner - i form af enten privatejede friplejehjem, selvejende plejehjem uden driftsoverenskomst eller kommunale plejehjem, hvor driften varetages af en privat leverandør, viser analysen.

En gennemgang af de seneste budgetaftaler for 2023 foretaget af DI viser desuden, at 18 kommuner enten overvejer eller allerede har konkrete planer om at etablere nye friplejeboliger inden for kommunegrænsen. Ud af dem er der 12 kommuner, der i dag ikke har private plejeboligtilbud, men som i deres budgetforlig har vedtaget, at de vil afdække mulighederne for at få etableret et i de kommende år - herunder bl.a. Kerteminde, Allerød og Syddjurs Kommuner, oplyser DI.

A- og B-hold

DI refererer i forbindelse med analysen til det nye regeringsgrundlag, hvor det bl.a. hed at "Regeringen vil styrke det frie valg, så den enkelte borger får flere muligheder for at vælge den velfærd og service, der passer bedst til den enkeltes livssituation."

- Vi skal for alt i verden undgå A- og B-hold, hvor selvbestemmelse bliver forbeholdt de mest ressourcestærke. Derfor er det en bunden opgave at styrke og udvide det frie valg på tværs af velfærdsområder, siger branchedirektør i DI Jakob Scharff.

Organisations analyser viser yderligere, at kun ni kommuner de seneste ti år har gjort sig erfaringer med at udlicitere driften af de kommunale plejecentre, fx har Greve Kommune udliciteret driften af plejecenter Lanagergård til en privat virksomhed. De øvrige kommuner, der har erfaring med udlicitering af driften er Haderslev, Holbæk, Frederiksberg, Jammerbugt, Aarhus, Solrød, Gribskov, Hørsholm.

Læs analysen fra DI her.

cwa

Friplejehjemspladser er fordoblet på fire år