Frikommunesucces med færre samtaler i Vesthimmerland

KORT NYT5. DEC 2019 9.10

VESTHIMMERLAND: Som frikommune har Vesthimmerland stor succes med at undvige fra en række regler på beskæftigelsesområdet. Dem er der nemlig en del af - 3.000 sider lov inklusiv bekendtgørelser og tillæg ifølge TV Midtvest. 

Derfor handler fritagelsen blandt andet om, hvordan og hvor ofte man holder samtaler med de ledige. Her har kommunen fået lov til at lempe antallet af samtaler og i stedet afholde dem med en frekvens, der er tilpasset den enkeltes behov. Fx er nogle personer kun i kort kontakt med jobcentret og har derfor ikke behov for så mange samtaler. 

Ifølge kommunens chef for arbejdsmarked og uddannelse, Lone Lollesgaard, giver det langt bedre udnyttelse af ressourcerne. Både borgere og jobcentermedarbejdere er også meget tilfredse med den smidigere sagsbehandling, viser kommunens undersøgelser af ordningen. Vesthimmerland håber, at den større frihed kan fortsætte, når frikommuneforsøget udløber i 2021.

ibs

Læs hele historien hos TV Midtvest.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt