
AARHUS: Regionsrådsformand Bent Hansen (S) opfordrer kraftigt til at finde flere resurser til at forlænge kulturby-gevinsterne, længe efter det er forbi. Det sagde han mandag, hvor han deltog i konferencen i Centralværkstedet i Aarhus under navnet 'Aarhus 2017 Legacy'. Det skriver Jyllands-Posten.
Det var første gang, at Bent Hansen offentligt udtalte, at han i regionen også efter 2017 vil prøve at finde endnu mere opbakning til kulturelle projekter i kulturhovedstadens ånd. I dag bruger regionen kun penge på enkeltstående kulturprojekter, men Bent Hansen vil gerne lave en fælles strategi sammen med alle 19 kommuner.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) var en glad mand på dagens konference:
'Det er bestemt et meget positivt signal, at regionen vil gå mere ind i arbejdet med kulturhovedstadens arv. Det er en stor opgave, der ligger foran os med at bevare alle gevinsterne fra kulturhovedstadsåret, og det er vigtigt at have alle med ombord,' sagde Jacob Bundsgaard til Jyllands-Posten.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.