Samarbejde med private er en oplagt vej at gå, hvis det offentlige skal vække sin slumrende konkurrence-ånd, mener kommunaldirektørernes formand. Men der er store barrierer at overvinde.
Tænketank er på vej med ny inspiration
Samarbejder mellem offentlige og private parter er én af måderne at trimme den offentlige konkurrence-mentalitet på. En mentalitet, som det offentlige ? især lederne ? bliver nødt til at fremelske til at spille en langt større rolle, end den gør i dag. Det mener Allan Vendelbo, formand for kommunaldirektørforeningen, siger han.
Allan Vendelbo mener, at offentlig myndigheder i høj grad befinder sig i en konkurrencesituation bl.a. på grund af brugernes frie valg, private firmaers mulighed for at byde ind på offentlige opgaver og endelig kampen om medarbejdere, som der bliver færre og færre af. Dén virkelighed bør følges op at en større konkurrence-indstilling i det offentlige, mener han. Områder som kundetilfredshed, kundeloyalitet, konkurrenceevne og fastholdelse af medarbejdere bør prioriteres højere end de bliver i dag.
Mental barriere
Flere partnerskaber mellem offentlige og private kunne være en vej at gå, mener kommunaldirektørerne formand.
- Der ligger et potentiale, som vi skal til at overveje at udvikle, siger Allan Vendelbo.
Men her er nogle barrierer at overvinde - først og fremmest af mental art. Kulturforskelle i kommuner og virksomheder er faktisk én af de største stopklodser for at udvide samspillet mellem kommuner og virksomheder:
For eksempel forventer virksomheder ofte både bureaukrati og langsommelighed fra kommunerne. Omvendt kan kommunerne frygte at miste kontrol med de opgaver, de før har taget sig af selv. Og de ser typisk private erhvervsfolk, som personer med dollartegn i øjnene.
Det viser bl.a. en tidligere undersøgelse fra Kommunaldirektørforeningen.
Nogle af besvarelserne fra de offentlige topchefer i undersøgelsen lød sådan her:
- forskellige kulturer
- for lidt tiltro til fælles interesser
- manglende tillid og troværdighed mellem de to parter
- forventningen er ofte, at det offentlige skal tage slæbet og udgifterne, mens det private skal tjene pengene
- principielt forskellige mål: Private ønsker at maksimere udbyttet, mens det offentlige ønsker at minimere omkostningen
- profitten er i fokus hos de private; politikken i fokus hos det offentlige
Manglende viden
Et andet problem, der går igen i besvarelserne er manglende viden. Kommunernes konkrete kendskab til partnerskaber synes at være begrænset.
Det forsøger Kommunernes Revision nu at råde bod på ved at udgive en bog, som er resultatet at to års arbejde i selskabets ?Tænketank for offentligt-privat samarbejde?.
Bogen, som opsamler de hidtidige erfaringer med samarbejdsformer, fremlægges på en konferencer i Århus og København den kommende weekend.
Formålet er bl.a. at inspirere til udviklingen af flere offentlige-private samarbejder i fremtiden.
Et punkt, som den ny bog trækker frem, er behovet for dokumenterbar viden, der kan danne grundlag for at etablere nye samarbejder.
- Der har været en tendens til, at drøftelserne om offentligt-privat samarbejde bliver meget ideologisk. Men det handler om at skabe konkrete samarbejder, hvor man kan måle og dokumentere resultater, siger Christian Bertelsen, projektleder i Kommunernes Revision og formand for tænketanken.
Korte kommunale bekendtskaber
En anden erfaring fra bogen er, at kommunerne fokuserer på pris og kvalitet på konkrete opgaver, mens virksomhederne gerne vil udvikle længerevarende partnerskaber.
- Min fornemmelse er, at de private virksomheder satser på at opbygge samarbejder over tid. Jeg er ikke sikker på, at kommunerne altid nærer samme interesse. Begge parter er nødt til at kende præmisserne, hvis det skal lykkes, siger Christian Bertelsen.
Han vurderer, at kommunalreformen ikke nødvendigvis vil føre til mere eller mindre offentligt-privat samarbejde; men at karakteren af samarbejdet formentlig ændrer sig.
FAKTA
De offentligt-private partnerskaber er kendetegnet ved tre elementer:
- Alle kommuner indgår i samarbejder. Lige fra madudbringning til ældre via en lokal vognmand til mere udbyggede serviceordninger.
- Brugen af udlicitering har været stabil over de seneste 10-15 år målt i det offentliges udgifter til private virksomheder. Udliciteringen er ikke i stigning.
- Samarbejdsformer og de områder, man samarbejder om, varierer betydelig fra kommune til kommune.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.