Fordobling i antal corona-døde skyldes ny opgørelsesmetode

KORT NYT23. MAR 2020 14.30
TEMA: Corona

Antallet af afdøde coronasmittede personer har mandag taget et spring opad fra 13 registrerede til 24, men der er ikke tale om en fordobling på en enkelt dag. I stedet er årsagen et skift i opgørelsesmetode.

I opgørelsen fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen har de hidtidige dødstal været baseret på cpr-registret. Fra mandag og fremover er de i stedet baseret på Dødsårsagsregistret, som opdateres hurtigere end cpr-registret.

Derfor indebærer skiftet til Dødsårsagsregistret, at dødsfald fra weekenden kommer med i dagens opgørelse, oplyser Sundhedsstyrelsen. Kurven herunder viser tallene ifølge Dødsårsagsregistret.

mk

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt