dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

For sent afleveret blanket tippede flertallet i Lejre

Enhedslisten missede et mandat i Lejre, da valgforbund kom for sent. Det gav ifølge sn.dk en blå borgmester.
21. NOV 2021 12.38

LEJRE: Hvis Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S), ærgrer sig over at skulle give posten videre til Venstres Tina Mandrup, er der ikke meget at sige til det.

Det var nemlig en for sent afleveret blanket, som var med til at tippe flertallet i kommunen ved tirsdagens kommunalvalg. Det skriver sn.dk.

Enhedslisten ville gerne indgå i et valgforbund med Socialdemokratiet og SF ved valget, men det lykkedes ikke, da en blanket blev afleveret tre en halv time for sent.

Var det sket til tiden, havde partiet fået et ekstra mandat. Det gik derimod til De Konservative, og så var der i stedet et borgerligt flertal.

Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fik 13 mandater og dermed et flertal, da der er 25 medlemmer i kommunalbestyrelsen i Lejre.

- Tallene viser, at valgforbundet havde udløst et mandat mere til Enhedslisten på bekostning af den borgerlige side. Så i dette tilfælde har en teknisk fejl flyttet flertallet, siger lektor Flemming Juul Christensen fra Roskilde Universitet til sn.dk.

Mandrup fik flest stemmer

Den største stemmesluger i kommunen ved tirsdagens valg blev den kommende borgmester, Tina Mandrup fra Venstre.

Hun fik 2.078 personlige stemmer. Det svarer til cirka hver ottende af de afgivne stemmer i kommunen.

Den næste på listen blev den afgående borgmester, Carsten Rasmussen fra Socialdemokratiet. Han fik 1.201 stemmer ved valget.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/for-sent-afleveret-blanket-tippede-flertallet-i-lejre

GDPR