Højere anlægsloft og serviceramme:
Først og fremmest er økonomiforhandlinger coronaforhandlinger

Midt i en tid, hvor kommunerne har måttet vende hverdagen på hovedet i skoler, daginstitutioner og på plejehjem på grund af coronakrisen, skal kommunerne til at se frem mod næste års budget. I dag, mandag, starter forhandlingerne med regeringen om økonomien i kommunekasserne i 2021. Med til forhandlingsbordet har formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S), samtidig en regning, der skal betales.

- Først og fremmest har vi en række udgifter forbundet med coronakrisen, som vi skal have dækket. Vi lavede 26. marts en aftale med finansministeren om, at vi skal have dækket de udgifter inden for rimelighedens grænser. Det er så nu, vi skal diskutere, hvad rimelighedens grænser er, siger han.

Udgifterne er for eksempel gået til leje af telte og pavilloner, ekstra toiletter, ekstra rengøringspersonale og vikarer.

- Alene til værnemidler har vi haft udgifter for noget, der minder om 1,7 mia. kr., siger Bundsgaard.

Corona-efterdønning

Dertil kommer de afledte udgifter af krisen, som fra midten af marts lukkede store dele af Danmark ned. Det er eksempelvis de sagspukler, der hober sig op inden for sundhed, beskæftigelse og socialområdet, forklarer formanden.

Spørgsmålet inden forhandlingerne er, om udgifterne bliver så store, at der skal spares andre steder til næste år. Samtidig står kommunerne over for de samme udfordringer som før coronakrisen. Nemlig at der bliver flere ældre og børn, som giver stigende udgifter i kommunernes kasser.

- Hvis kommunerne skal holde samme serviceniveau, så skal vi have et løft af servicerammen svarende til den demografiske udvikling. Det svarer i runde tal til en mia. kr. ekstra, siger Jacob Bundsgaard.

Konsekvenser af coronavirusset kommer til at tage en del af forhandlernes tid. Men samtidig tager kommunerne også andre emner med til bordet, fortæller Bundsgaard: Højere anlægsloft i 2021, et løft af servicerammen og flere penge til det specialiserede socialområde.

Corona skal ikke koste velfærd

Det lægger altså op til en aftale langt ud over det normale, for ikke bare er der med udligningsreformen sendt et betydeligt antal ekstra mia. kr. kommunernes vej. Udgifter til bekæmpelse af corona er finansminister Nicolai Wammen (S) også klar til at dække en del af.

- Det er klart, at der har været nogle helt ekstraordinære udgifter til blandt andet værnemidler, som vi skal finde penge til. De udgifter skal ikke betyde, at der skal spares på børn og ældre. Det er en af de allervigtigste ting, vi skal forhandle om, siger han.

Samlet gav udligningsreformen 5,5 mia. kr. ekstra i varig finansiering. Nicolai Wammen vil dog ikke love, at kommunerne får lov til at bruge et tilsvarende større beløb på service.

- Jeg forventer, at vi kommer til at hæve servicerammen. Når der kommer flere børn og ældre, så skal der også være penge til det. Nu skal vi sætte os sammen og se på, hvordan vi bruger pengene bedst. Her tager jeg med til bordet, at penge brugt på eksterne konsulenter skal ned, så pengene kan bruges på borgerne, siger finansministeren.

Anlægsloftet må parterne ifølge finansministeren 'snakke om'. Men selv med løfter om ekstra velfærd, en lurende økonomisk krise af historiske dimensioner og udgifter til corona mener Nicolai Wammen, at der er brug for en ramme for kommunernes økonomi.

- Der er altid grund til at være en årvågen finansminister, der sørger for, at pengene bliver brugt fornuftigt. Og der er god grund til, at vi har en ramme for både kommuner og regioners økonomi. Det er i alles interesse. Men jeg kommer med et konstruktivt sind, siger han.

Ritzau