Kommunerne skal huske bredden af dagtilbud i modtagelsen af ukrainske flygtningebørn, lyder det fra FOA, der kalder det en oplagt mulighed at etablere stordagplejer med ukrainske børn og voksne. Samtidig står dagplejere med få børn klar til at tage imod 0-2-årige.

- Alle sejl skal sættes ind, så vi som samfund kan tage bedst muligt imod de mange fordrevne børn fra Ukraine – ikke mindst de mindste. Derfor er det helt nødvendigt, at kommunerne i den netop indgåede politiske aftale i en periode sikres større fleksibilitet på blandt andet dagtilbudsområdet. Aftalen tilsidesætter i sin løbetid blandt andet det gængse krav om, at der skal være dansk tale i pasningsordninger. Og det åbner for en ganske særlig mulighed for at etablere stordagpleje for de mindste af de ukrainske børn med ukrainske voksne som ansatte dagplejere, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.

- Kommunerne skal huske at bruge af hele paletten på dagtilbudsområdet, når vi skal tage imod de fordrevne børn. Selv om det er midlertidige indslusningsordninger, vi skal have oprettet, skal vi skabe ro og tryghed omkring disse børn. En helt oplagt mulighed for det, er, hvis kommunerne etablerer stordagplejer, siger han.

Ved en stordagpleje kan tre voksne gå sammen om at passe op til 10 børn. Ordningen blev etableret under overenskomstforhandlingerne i 2021 og har endnu et stort uforløst potentiale. Men her og nu kan stordagplejen komme til at spille en helt central rolle, mener sektorformanden. Løsningen er nemlig ikke kun interessant i forhold til at sikre børnene dagtilbudspladser, men dagplejerne kan være børnenes forældre og andre ukrainere med erfaring fra det pædagogiske område.

- Ved at etablere stordagplejer skaber man altså ikke alene trygge dagtilbudspladser til børnene, men også beskæftigelse til nogle af de ukrainske flygtninge, siger Kim Henriksen.

Ingen sprogvurderinger

Selv om den nyindgåede politiske aftale tilsidesætter kravet om dansk tale i pasningsordningerne, lyder aftalen dog også, at kommunerne bør ”tilstræbe,” at der er dansktalende personale. Derfor bør kommunerne også afsøge muligheden for at ansætte eksempelvis pensionerede dagplejere.

- Det er klart, jo længere tid, børnene har deres tilværelse her, desto vigtigere bliver det, at børnene mødes af personale, som taler dansk, og at de lærer sproget. Dansktalende personale kan også hjælpe med til at sikre, at børnene får en hverdag, der hviler på den pædagogiske læreplans principper, siger Kim Henriksen.

Han peger også på eksisterende dagplejere som en ressource i forhold til at tage imod de ukrainske børn.

- Rigtig mange dagplejere har tilkendegivet over for mig, at de står med åbne arme for at tage ukrainske børn med ind i deres børnegruppe. Det gælder naturligt nok først og fremmest dem, som i dag går med tre børn, men rigtig mange af dem kan og vil gerne hjælpe med at skabe en tryg og hjertevarm hverdag for børnene. Flere har også erfaring med at tage imod børn på flugt fra eksempelvis Syrien, siger Kim Henriksen, der derfor opfordrer kommunerne til generelt at tænke dagplejen ind som en del af løsningen.

Kim Henriksen glæder sig også over, at den politiske aftale fritager kommunerne fra at skulle gennemføre sprogvurderinger af børnene.

- Det har været et ønske fra FOAs side at fritage fra sprogvurderinger af børnene, så personalet ikke presses unødigt af den opgave på et tidspunkt, hvor de skal bruge deres ressourcer på at kunne tage ekstra hånd om de ukrainske børn - både i daginstitutionerne og i dagplejen, siger Kim Henriksen.

FOA: Opret stordagplejer til Ukraines fordrevne børn