dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA: Nye sygehus-fyringer er en farce

Efter de seneste udmeldinger om besparelser og stillingsnedlæggelser er der gennem en snes fyringsrunder snart udstedt 2.000 fyresedler. Sæt nu en uafhængig udredning i gang, opfordrer FOA

I denne uge vil der følge nye fyringer på hospitalerne i Hvidovre, Viborg og Hillerød. De tre sygehuse melder samstemmende om, at det er aktiviteten og produktiviteten, der har været for stor. Så stor, at flere hundrede af de medarbejdere, der har sørget for den højere produktivitet, nu skal afskediges.

- Vi kender endnu ikke de præcise tal for Viborg og Hillerød, men med de 176 nye stillingsnedlæggelser i Hvidovre alene er sygehuskrisen nu næsten ved at ende i en Storm P-farce, siger forbundformand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse fra FOA.

- Storm P ville gnække af begejstring over dette krystalklare eksempel på at fodre hunden med sin egen hale. Det er en uge siden, at statsministeren bebudede flere ressourcer til sygehusene og sundhedssektoren. Imens fortsætter hospitaler over det ganske land med at afskedige medarbejdere. Statsministeren lover flere ressourcer med den ene hånd - mens sundhedsministeren med den anden hånd kræver budgetdisciplin, så fyresedlerne lige nu skrives ud i hundredvis, siger Dennis Kristensen.

FOA foreslår - sammen med de øvrige faglige organisationer på sygehusområdet - en kulegravning af den økonomiske styring på sygehusene.

- Situationen er så bizar, og ingen kan være tjent med de nuværende forhold, hverken regionerne og sundhedspolitikerne. Sæt nu den uafhængige udredning i gang, så patienter, ansatte og offentligheden kan se, hvad der er op og ned, siger Dennis Kristensen.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foa-nye-sygehus-fyringer-er-en-farce

GDPR