dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flygtningepause til de største byer

København, Århus, Aalborg og Odense og en række omegnskommuner i hovedstadsområdet modtager ikke flygtninge næste år
22. OKT 2007 11.49
Over en fjerdedel af de 1.000 flygtninge, der skal fordeles, skal bo i Region Midtjylland - men det bliver ikke regionens storby Århus, der skal modtage dem, skriver Jyllands-Posten.

Her er koncentrationen af flygtninge i forvejen så stor, at Århus Kommune helt er fritaget for at modtage flere.

Det fremgår af den fordeling af kommune-kvoter for modtagelse af flygtninge, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har forhandlet sig frem til med kommunekontaktrådene og Kommunernes Landsforening.

Det bliver i stedet nabobyerne Randers, Skanderborg, Silkeborg og Viborg, der bliver de store modtagere næste år med mellem 18 og 24 flygtninge. Landsdelens største modtager bliver Thisted i det nordvestjyske, der skal huse 39 flygtninge i forbindelse med det store asylcenter, ligesom modtagecentret ved Jammerbugten skal huse 44 flygtninge.

Det er en erklæret målsætning for den integrationslov, som Folketinget vedtog i 1999, at ministeriet skal fordele nye flygtninge rundt om i Danmark for at undgå ghettodannelser i storbyer.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flygtningepause-til-de-stoerste-byer

GDPR