
Af Knud Abildtrup
Det er i kommunerne i hovedstadsområdet, man i særlig grad finder kvinder i byrådene. En tendens, der blev forstærket ved kommunevalget i 2009.
Gentofte har en særlig tradition for mange kvindelige politikere - i det nyvalgte byråd er det 11 ud af 19, og i det forrige var det 11 ud af 17. Det bringer kvindeandelen helt op på 57,9 pct., mens den landsdækkende procent ved valget bevægede sig op på 32 efter at have ligget på 27 ved tre valg.
Mapicture har lavet en grafisk visualisering af kvindernes lokalpolitiske repræsentation - både når det gælder de opstillede og de valgte politikere. Lyngby-Taarbæk ligger med 45,9 pct. valgte kvinder som nummer to, men havde med 52,4 pct.den højeste kvindeandel, når det gælder de opstillede.
København fik 49,1 pct. kvinder ind, Frederiksberg 48,0 og Glostrup 47,4, mens også Hørsholm og Furesø blander sig i toppen.
I den forrige valgperiode gjorde Horsens og Fanø deres til, at mange kvinder i lokalpolitik ikke udelukkende var et nordsjællandsk anliggende. Men ved sidste valg bevægede Horsens sig fra 48,4 til 33,3 pct, mens Fanø gik ned 45,5 til 27,3 pct.
Venstre mandsdomineret
Aalborg og Viborg er i denne periode kommuner uden for den udprægede kvinde-landsdel, som også kan være med - begge blander sig med 45,2 pct.
I sidste periode var Ærø helt nede på 6,7 pct. kvinder, men har denne gang bevæget sig op til 13,3. Sidste-pladsen er i denne periode besat af Stevns med 10,5, Hedensted med 11,1 og Varde 12,0 pct.
Rent partipolitisk tegner der sig et billede af, at de konservativt ledede kommuner gennemsnitligt placerer sig højt i kvinde-statistikken - både når det gælder de opstillede og de valgte.
Venstre-kommunerne er typisk mere mandsdominerede, mens man finder socialdemokratisk ledede kommuner over hele spektret.
Supplerende visualisering med søjlediagram og trinvis kommuneopdeling
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.