dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere frivillige i kommunen

Varde-plejecenter har 80 frivillige tilknyttet. Nu indledes projekt, der skal øge værdien af deres store arbejde

VARDE: Frivillige skal i endnu højere grad de kommende år sætte deres positive præg på plejecenter Carolineparken i Varde, hvor man nu sætter skub i det kommunale projekt 'Kommunen og civilsamfundet', som støttes af Momsfondet med 1 mill. kr.

Projektet skal afklare hvad der sker, når frivillige rykker ind som supplement til ansatte på de kommunale institutioner som skoler, plejehjem, børnehaver osv., og hovedsigtet med den øvelse er at skabe en kvalitet i institutionerne ud over det almindelige serviceniveau.

På plejecenter Carolineparken med 63 beboere og 12 træningsbeboere og 18 daghjemspladser har man en lang tradition for øget kvalitet i hverdagen gennem inddragelse af frivillige.

- Vi har ca. 80 frivillige der kommer hos os og skaber liv og løser opgaver i mange forskellige sammenhænge. Vi deltager i projektet for dels at skaffe endnu flere frivillige, men også for at få løftet kvaliteten i det samarbejde der skal være mellem de ansatte og de mange trofaste frivillige som gør et stort arbejde - et arbejde der faktisk er en stor del af nerven i vort plejecenter, fortæller centerleder Jeanette Christensen, Carolineparken.

Projekt Kommunen og civilsamfundet et et 2-årigt forsøg der bakkes op af såvel KL som Velfærdsministeriet og den danske fagbevægelse. Sigtet med projektet er at finde ud af, hvad der sker, når frivillige rykker direkte ind på de kommunale arbejdspladser for at skabe øget aktivitet og kvalitet i hverdagen. I Varde Kommune kører 5 forskellige projekter i regi af de lokale udviklingsråd.

tj 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-frivillige-i-kommunen

GDPR