Beredskabsstyrelsens nyeste prognose for, at Danmark mærker konsekvenserne af en nuklear hændelse i landets nærområde udkom i 2018. Det bekræfter styrelsen over for Ritzau.

Omkring fire år senere vil Sundhedsstyrelsen nu på baggrund af Beredskabsstyrelsens prognose øge Danmarks beredskab ved at indkøbe to millioner jodtabletter til brug, hvis et ”væsentligt radioaktivt udslip” rammer landet. Det skrev styrelsen i en pressemeddelelse mandag.

Selv om beslutningen falder sammen med en krig i Ukraine, hvor netop frygten for en nuklear ulykke og brugen af atomvåben fra russisk side er blevet italesat blandt Europas ledere, så understreger Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar, at krigen og indkøbet af tabletter ikke har noget med hinanden at gøre.

Sundhedsstyrelsen skriver dog selv i pressemeddelelsen fra mandag, at det danske jodberedskab er blevet revurderet som følge af krigen i Ukraine, der ”har vist os, at verden er uforudsigelig”.

I et skriftligt svar forklarer styrelsen, at henvisningen til krisen i Ukraine er lavet for at understrege pointen om, ”at vi alle, myndigheder som borgere, har fået et skærpet fokus på nødvendigheden af at have et stærkt beredskab. Det er ikke krisen i Ukraine, der har vist os, at verden er uforudsigelig, men den har nok understreget det faktum", lyder det.

Over for TV 2 kalder Kresten Breddam, der er sektionsleder ved Sundhedsstyrelsen, sammenfaldet mellem opfordringen til at købe to millioner jodtabletter og krigen i Ukraine for ”et trist sammenfald”. Han benægter dog heller ikke, at situationen i Ukraine har fået Sundhedsstyrelsen til at genoverveje beredskabet.

60 km fra Læsø

Hvis en nuklear hændelse skal ramme Danmarks nærområde, så skal det ske inden for en radius af 100 kilometer. Det forklarer Beredskabsstyrelsen. Det nærmeste aktive atomkraftværk er Ringhals atomkraftværk nær Göteborg. Det er placeret omkring 60 kilometer fra Læsø.

Sundhedsstyrelsen forklarer, at man genbesøgte krisevurderingen fra Beredskabsstyrelsen, et år efter den var udkommet – altså i 2019 - for at lave en revurdering. Men det arbejde satte man i bero igen i 2020 på grund af andre ”presserende opgaver”, lyder det. Her henvises blandt andet til kriseberedskabet i forbindelse med coronapandemien.

I slutningen af 2021 var de to styrelser i dialog om, hvorvidt man skulle opdatere vurderingen fra 2018. Men man besluttede, at det ikke var nødvendigt, da faren for en nuklear hændelse i nærområdet ikke havde ændret sig.

Fire år efter udgivelsen har Sundhedsstyrelsen alligevel valgt at opfordre til købet af jodtabletter, halvanden måned efter at krigen mellem Ukraine og Rusland er brudt ud – blandt andet fordi covid-19 ”har vist styrelsen, at det er godt at være forberedt”.

Sundhedsstyrelsen har afvist at forklare det helt præcise forløb omkring revurderingen af kriseberedskabet. Det har ikke været muligt at få et interview på grund af påskedagene, forklarer styrelsen.

Ritzau

Fire år gammel rapport ligger til grund for øget atomberedskab