
Ikke færre end fem af de ni socialdemokratiske kandidater til folketingsvalget i Nordjyllands Storkreds er ministre i dag.
Statsminister Mette Frederiksen, der fik det bedste personlige valg ved FV19 med 43.489 stemmer, genopstiller i Aalborg Østkredsen, mens erhvervsminister Simon Kollerup genopstiller i Thistedkredsen og landbrugsminister Rasmus Prehn i Hjørringkredsen.
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen står igen øverst i Himmerlandskredsen, mens kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen igen er på listen i Brønderslevkredsen - hun blev som den eneste valgt på et tillægsmandat.
S har i alt hele syv valgte i storkredsen, hvor MF Bjarne Laustsen fortsætter som kandidat i Frederikshavnkredsen. I Aalborg Nordkredsen erstattes MF Orla Hav, der er tidligere regionsrådsformand i Nordjylland og nu vil stoppe i Folketinget, af Morten Klessen.
I Mariagerfjordkredsen fortsætter byrådsmedlem i Mariagerfjord Per Husted som kandidat - han har tidligere været borgmesterkandidat. I Aalborg Vestkredsen erstattes Søren Valgreen Knudsen af Morten Ryom, formand for 3F Ungdom - og iøvrigt vinder af DM i Debat på Folkemødet 2014.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.