dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Etniske iværksættere får hjælp

Århus Kommune satser på at skabe 50 nye virksomheder og 150 nye job over de næste fire år
4. AUG 2003 11.26
Et nyt rådgivningscenter i det vestlige Århus skal få flere flygtninge og indvandrere til at starte egen virksomhed. Over de næste 3½ år ventes resultatet at blive 50 nye virksomheder og 150 nye job.

Et af midlerne bliver måske en såkaldt mikro-låneordning til hjælp for nye iværksættere, som vurderes at have en forretningsmæssig bæredygtig idé, men som ikke opfattes som kreditværdige i bankmæssig forstand.
Manglende lånemuligheder er den største barriere for de "etniske" iværksættere. Det var en af konklusionerne i en ny rapport om iværksætteri blandt etniske minoriteter, som konsulentfirmaet Mastrup Development lavede for Erhvervsafdelingen i Århus Kommune i januar måend.

Magistraten i Århus anbefaler, at Århus Byråd bevilger 3,5 millioner kroner fra kommunens erhvervspulje til rådgivningscenteret i det såkaldte Urban-område omkring Hasle, Herredsvand og Gellerup i det vestlige Århus.
Centeret skal lave opsøgende arbejde og hjælpe mulige iværksættere. De nuværende mindre virksomheder skal også have rådgivning, og centeret vil lede efter erfarne virksomhedsejere, som ønsker at blive mentorer for iværksættere.

Århus Byråd forventes at bevilge 3,5 millioner kroner til centeret, mens det EU-finansierede Urban-program forventes at bidrage med 1,75 millioner kroner. Desuden er der søgt tilskud fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det kommende rådgivningscenter skal etableres og drives af en operatør, som findes via EU-udbud.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/etniske-ivaerksaettere-faar-hjaelp

GDPR