“Et superman-kostume”: Derfor betyder borgmesterkæden stadig noget i dag

Det er ikke kun et kostbart smykke i guld og sølv. Borgmesterkæden har stadig stor symbolsk kraft i mange kommuner - både for borgerne og borgmestrene selv.

I Gentofte hænger borgmester Michael Fenger (K) Danmarks ældste borgmesterkæde om halsen cirka en gang om ugen.

- Det er jo ligesom en del af min uniform. Når jeg tager kæden på, går jeg ind i borgmesterrollen. Det er ligesom et superman-kostume, siger han.

Kæden blev designet og skænket til Gentofte i 1934. Den vejer 450 gram og har overlevet næsten et århundrede i lokalpolitik. Da Michael Fenger overtog embedet, blev den overdraget ved en højtidelig ceremoni fra forgængeren Hans Toft (K).

Michael Fenger havde egentlig tænkt, at det måske var bedre, at kæden lå det meste af tiden i pengeskabet, men det ændrede sig hurtigt, da kædens betydning blev tydelig for ham.

- Den gamle borgmester havde den altid på, og jeg tænkte, at det nok var en pyntegenstand. Men jeg blev hurtigt klogere. Borgmesterkæden betyder utrolig meget for borgerne - og det er både børn og voksne. Og den betyder også noget for mig i dag.

Bliver svært at give kæden videre

På Samsø skal kæden med sikkerhed overrækkes til en ny borgmester til nytår. For den nuværende Marcel Meijer (S) stopper efter snart 12 år på posten. 

Indtil sidste år havde kommunen aldrig haft en borgmesterkæde. Men så tog lokale kræfter sagen i egen hånd, og erhvervslivet på øen endte med at donere, hvad der i skrivende stund er Danmarks nyeste borgmesterkæde. 

Marcel Meijer mener, at kæden har gjort en forskel for Samsø. 

- Jeg var lidt beæret. Der har jo været rigtig mange borgmestre, og der kommer også rigtig mange flere i fremtiden, og så er det lige mig, der får den. 

- Det er da lidt sjovt. Umiddelbart burde det ikke gøre nogen forskel, men jeg kan mærke, at samsingerne er glade for borgmesterkæden. Det bliver højtideligt og officielt. 

Kæden er ikke bare en gave til kommunen, men til øen og dens borgere. Og ved årets udgang skal han give gaven videre til en anden. 

- At give et symbol videre bliver specielt. Én ting er, at der bliver valgt en anden, som man siger tillykke til, men nu også officielt at give borgmesterkæden videre, det tror jeg, bliver rørende, siger han og tilføjer: 

- Det er ikke alle, der måske tænker det, men jeg har meget let til tårer. Og det er lige præcis sådan noget, hvor jeg tænker, at det kan være svært at holde dem tilbage. 

Ingen kæde - intet problem

Men er en borgmester overhovedet noget uden en kæde? 

Det kan Læsøs borgmester Tobias Birch Johansen (V) give et bud på. 

At hans borgmesterkollegaer til dagligt kan pynte sig med tunge kæder af sølv og guld gør ham ikke misundelig. Han er ikke særlig “smykkefikseret”, forklarer han. 

- Jeg kan ikke lige se, at det skulle have haft nogen større betydning, hvis vi havde haft en. Der kunne da godt have været et eller andet symbol ved at have en, men jeg synes, det er dejligt befriende, at man ikke skal have den på, når man skal et eller andet, siger han. 

Tobias Birch Johansen har det fint med, at andre kommuner holder fast i traditionerne og bruger deres kæder.

- Jeg tror også, at det er nemmere ikke at have en kæde i en kommune som vores, fordi der er så få mennesker. Hvis jeg står oppe på ølkassen, kan jeg jo ikke gøre det uden at blive genkendt. Den symbolværdi har vi ikke behov for på Læsø, siger han.

Læs alle artikler i serien om landets borgmesterkæder her, eller læs hele historien om borgmesterkædernes historie og betydning på Kommunen.dk.