Et gensyn med 'Den lille prins'

'De stjerner folk har, er ikke de samme. For nogle, for dem der rejser, bliver stjernerne til vejvisere. For andre er de ikke andet end små lysskær. For de lærde bliver de til problemer. For min forretningsmand var de guld. Men alle disse stjerner tier. Men du, du vil have stjerner, som ingen anden har . . .
- Hvad mener du?
- Når du betragter himmelen om natten. Så vil det for dig være, som om alle stjernerne ler, fordi jeg bor på en af dem. Og derfor vil du have stjerner, der kan le!'
- Antoine de Saint-Exupéry: 'Den lille prins'

I dknyt.dk den 18. august 2010 skrev vi om Jonathan Livingston Havmåge - om glæden ved at flyve, om friheden og om følelsen af uhindret rejse i tid og rum. Forfatteren, Richard Bach er pilot - og det samme er ophavsmanden til de subtile fotos, Russel Munson. På samme reol som bogen om Jonathan Livingston Havmåge - og det vil sige ikke ret langt væk fra anmelderens/skriverens arbejdsbord - står en anden lige så værdsat bog 'Den lille prins', som har det tilfælles med 'Jonathan Livingston Havmåge', at den er skrevet af en pilot, af et menneske, der elskede flyvningen, af en filosof, der var helt sin egen. 'Den lille prins' handler også om rejsen i tid og rum og en dyb indsigt i menneskets sind. Så efter genlæsningen af 'Jonathan Livingston Havmåge' var det helt naturligt at genlæse 'Den lille prins' - og Antoine de Saint-Exupérys øvrige bøger, hvor man mange steder kan fornemme hvorfra en del af inspirationen til 'Den lille prins' er kommet. Fx taler den lille prins, da han skal videre, da slangen skal bide ham, at han jo ikke kan tage sin krop med sig. Den er for tung, 'den vil bare være som en gammel afskudt ham, og der er ikke noget så sørgeligt ved en afskudt ham.'

Og i 'Krigsflyver' fortæller Saint-Exupéry: '- - - Første gang jeg fik en anelse herom, var da jeg var femten år. En af mine små brødre havde i flere dage været opgivet af lægerne. En morgen ved firetiden blev jeg vækket af hans sygeplejerske: - 'Din broder vil gerne tale med dig.' - 'Er han blevet dårligere?'. Men hun svarer ikke. Jeg skynder mig i tøjet og går ind til min broder. Han siger med ganske dagligdags stemme: - ' Jeg ville tale med dig, inden jeg dør. Jeg dør snart.' En voldsom skælven afbryder ham. Under anfaldet gør han en afværgende bevægelse med hånden. Jeg misforstår ham. Jeg tror, at det er døden, han vil vise tilbage: Men da han igen er faldet til ro, siger han forklarende: - 'Du skal ikke være bange . . . Jeg har ingen smerter. Jeg lider ikke. Men jeg kan ikke gøre for det. Det er min krop.'
Hans krop var allerede et fremmed element, den var ikke længere ham.'
- Antoine de Saint-Exupéry: 'Krigsflyver', oversat af Asta Hoff-Jørgensen fra 'Pilot de Guerre', Edition Gallimard 1942; Jespersen & Pios Forlag, København

Og i 'Blæsten, sandet og stjernerne' fra 1939 fortæller forfatteren om sin nødlanding i Sahara. I et forsøg på at slå rekorden Paris-Saigon i fly på fem dage og fire timer rammer hans fly med en fart på 260 km/t en klippetop og styrter ned den 30. december 1935. Saint-Exupéry og hans mekaniker André Prévot slipper uden de store skrammer, men må vandre dag og nat i ørkenen i tre døgn uden vand. Til sidst bliver de ved et tilfælde fundet af en beduinerkaravane, som bringer dem til Kairo. Og rammen om 'Den lille prins' er jo netop pilotens nødlanding i Sahara-ørkenen på grund af en maskinskade.

'Den lille prins' har det fælles med 'Jonathan Livingston Havmåge', at den er blevet læst og tolket på utallige måder. Den udkom i 1943. Forfatteren skrev den i USA, mens han var i landflygtighed efter Frankrigs nederlag i Anden Verdenskrig. Den er oversat til langt over 100 forskellige sprog og dialekter - f.eks. flere indiske sprog. Og den er solgt i næsten 100 millioner eksemplarer. På dansk udkom den første gang på Jespersen og Pios Forlag i 1950 i Asta Hoff-Jørgensens oversættelse. Siden er den udkommet i adskillige udgaver på samme forlag og på Lindhardt og Ringhofs Forlag.

Mødet i ørkenen
Fortælleren - piloten - har fået maskinskade i Sahara-ørkenen. Han har ikke meget drikkevand og belaver sig på nogle vanskelige dage tusinde mile borte fra beboede egne. Her møder han så Den lille prins. Fortælleren - og læserne - finder efterhånden ud af, at han kommer fra Asteroide B612, der er på størrelse med et hus, har tre vulkaner, to aktive og en slumrende, en evig kamp mod baobabtræer, som forsøger at slå rod, samt en temmelig egensindig og egoistisk rose, som prinsen fortæller om sit forhold til - og vi kan forstå, at netop rosen har været med til at få ham til at begive sig på sin rejse ud i Universet.

Inden han kommer til Jorden, som er den syvende planet på rejsen, besøger han seks andre planeter. På hver af dem bor der en voksen, som har hver sin egen måde at se verden på - måder, som for dem er helt rationelle og fornuftige - men for den lille prins er temmelig ejendommelige. Og det er de også for læserne, som måske kan genkende noget af sig selv i disse personer. Der er kongen, som er den eneste på sin planet - og mener, han hersker over hele universet. Han kontrollerer stjernerne på den måde, at han befaler dem at gøre, hvad de gør. Han vil gerne have den lille prins til at blive på planeten, så har han jo undersåt; men da den lille prins insisterer på at rejse videre, befaler kongen ham at rejse og være gesandt for ham.

Der er også Den forfængelige mand, som ønsker konstant beundring og ikke kan høre noget, der ikke er en kompliment. Og på næste planet bor en dranker, som drikker for at glemme, at han skammer sig over, han drikker. Den fjerde planet er forretningsmandens planet. Han spilder ikke sin tid med snak. Han har regnet ud, at der er femhundrede og een million
sekshundredeogtoogtyvetusindesyvhundredeogeenogtredive af disse små tingester, man somme tider ser på himmelen. Dem ejer forretningsmanden, mener han. Han kan skrive antallet op og låse oplysningen ned i en skuffe. På spørgsmålet om kongens ejerskab, siger forretningsmanden, at kongen hersker over dem, det er noget helt andet.

Og prinsen møder en lampetænder og en geograf. Alle møderne og samtalerne er beskrevet, så man må give ham helt ret i, at de voksne er meget underlige - og det får os til at tænke på, om vi har glemt noget væsentligt i vores iver efter at være voksne og 'fornuftige'.

Da han så kommer til Jorden - og inden han møder piloten - synes han, at der er meget ensomt i ørkenen. Men, som slangen, han møder, og som senere har en helt speciel rolle i historien, siger, er der også ensomt blandt mennesker. Han taler med en blomst og med et ekko, der er så alene - så alene. Han møder en sporskifter, der fortæller om, hvordan menneskene kører rundt i hurtigtoge, farer rundt og vender tilbage til, hvor de kom fra. Han møder en købmand - og en ræv. Samtalen mellem ræven og den lille prins er vel en af verdenslitteraturens mest kendte og citerede: '- - - Farvel sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man rigtigt se. Det væsentlige er usynligt for øjet.
- Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at huske det.
- Det er den tid du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.
- Det er den tid jeg har spildt på min rose .... gentog den lille prins for bedre at huske det.
- Menneskene har glemt den sandhed, sagde ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret, for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose.
- Jeg har ansvaret for min rose . . . gentog den lille prins for bedre at huske det.

Men, han er godt klar over, at det nok er rosen, der har gjort ham tam.

Udviklingen i venskabet mellem den lille prins og piloten - og pilotens tanker - er beskrevet smukt og indfølende. Den kan ikke beskrives med andre ord. Det skal læses i sin helhed.

Afskeden
'Han tøvede lidt endnu, så rejste han sig atter. Han tog et skridt. Jeg kunne ikke røre mig. Det var et gult lyn lige ved hans ankel. Han stod et øjeblik ubevægelig. Han skreg ikke. Han segnede til jorden, langsomt og stille som et træ. Det kunne ikke engang høres, takket være sandet.'

Om forfatteren
'Her er en digter, der skriver, så poesiens blå blomst står levende og dirrende i lyset af hans talents sprudlende gnister. Her er en filosof, der kan gøre sin livserfaring almengyldig, så hver en læser føler, hvor meget smukkere og klogere livet kan leves. Her er endelig en helt, som kan fortælle en historie, så hårene rejser sig på ens hoved, og så hjertet hamrer om kap med de buldrende flyvemaskinemotorer.'
- forfatter, journalist, dr.phil. Jens Kruuse (1908-1978)
i forord til 'Flyvere i natten', 1931, dansk udgave 1941.

Antoine de Saint-Exupéry, forfatter, pilot, journalist blev født 29. juni 1900. Han voksede op i et trygt, adeligt hjem omgivet af en stor familie. I 'Den lille prins' fortæller han om ørkenens hemmelighed, om sandets gådefulde stråleglans og skriver: 'Da jeg var lille boede jeg i et gammelt hus, og sagnet fortalte, at der lå en skat gemt i huset. Nu var der ganske vist aldrig nogen, der havde fundet den, og måske var der ikke engang nogen, der havde prøvet. Men den lagde sin fortryllelse over hele huset. Mit hjem gemte en skat i sit hjertes dyb . . .' Det er den fortryllelse, denne viden om, at der er så meget mere under overfladen af den verden, vi kan se og tror, vi kender, der går igen i fortællingen om den lille prins. En viden også om, at glæde og sorg er uløseligt bundet sammen.

Antoine de Saint-Exupérys interesse for flyvning startede allerede barndommen, og han får sit første flycertifikat i 1922. Herefter flyver han med post i internt i Frankrig og mellem Frankrig og Afrika og senere også til Sydamerika. Det er erfaringerne herfra, han beskriver så enestående i romanform 'Postflyver' og 'Natflyver' og som biografi i 'Blæsten, sandet og stjernerne' (Terre des Hommes) 1939.

Forfatterkollegaen André Gide (1869 - 1951, Nobelpristager i litteratur 1947) havde foreslået ham at skrive en række fortællinger uden direkte indbyrdes sammenhæng: Minder, følelser, overvejelser over sin gerning osv. Under et rekreationsophold i New York efter et flystyrt i Guatemalas Lufthavn, færdiggør han teksterne til 'Blæsten, sandet og stjernerne'. Den tildeles Det Franske Akademis ærespris 'Le Grand Prix du Roman' og i USA 'The National Book Award 1939'. Og den blev i øvrigt til et radiohørespil i USA.

'Når vi er knyttet til vores brødre i et fælles mål, der er beliggende uden for os selv, først da kan vi ånde frit, og erfaringen viser os, at det at elske ikke består i at se på hinanden, men sammen at se i den samme retning.'
- Antoine de Saint-Exupéry 'Blæsten, sandet og stjernerne'

Under Anden Verdenskrig kæmper han i det franske luftvåben.

' - - - Vi er nået hen i slutningen af maj, vi er midt i tilbagetoget, midt i katastrofen. Den ene besætning efter den anden bliver ofret. Det er som at bruge et par glas vand til at kaste på en skovbrand. Hvordan skulle man også kunne vurdere risikoen i en verden, hvor alt styrter i grus. Halvtreds besætninger af rekognosceringsstyrken er nu alt, hvad Frankrig ejer. Halvtreds besætninger på tre mand, hvoraf de treogtyve ligger hos os i Eskadrille 2/33. På tre uger har vi mistet sytten besætninger af treogtyve. Vi brænder ned som vokslys. Jeg sagde i går i samtalens løb til løjtnant Gavoille:
- Ja, nu få vi se efter krigen. . .
Og løjtnant Gavoille svarede:
- De regner vel ikke med at være i live efter krigen, hr. kaptajn?
Og det var ikke Gavoilles spøg. Vi ved begge udmærket godt, at der ikke er andet at gøre end at kaste os på ilden, selv om den gestus ikke er nogen nytte til.'
- Antoine de Saint-Exupéry: 'Krigsflyver', 1942.

Og Gavoilles fik ret - og Saint-Exupérys forudanelse blev virkelighed. På grund af politisk uenighed med Charles de Gaulle ønsker han ikke at blive medlem af Royal Air Force, men flygter efter det franske nederlag i stedet til USA - og vender så tilbage i amerikansk tjeneste til Nordafrika i foråret 1943. Han blev skudt ned over Middelhavet, under en rekognosceringsflyvning, 31. juli 1944 fra Korsika over Sydfrankrig. Dykkere har jævnligt siden Saint-Exupérys forsvinden ledt efter hans fly. I april 2004 blev det offentliggjort, at franske dykkere havde fundet Saint-Exupérys fly i Middelhavet lidt øst for Marseille. På enkelte af de fundne flydele er der numre, der passer til numre på Saint-Exupérys P-38 Lightning fly. Vragresterne er nu udstillet på Musée de l'Air et de l'Espace i Paris-forstaden Le Bourget. Dykkeren Luc Vanrell og journalisten Jacques Pradel fremlægger i bogen 'Saint-Exupéry, l'ultime secret' indicier for at Luftwaffe-piloten Horst Rippert (bror til Ivan Rebroff) skød Saint-Exupéry ned.

To hjerter i samklang
Når man læser 'Den lille prins', kommer man nemt til at tænke på H. C. Andersen. Hans eventyr kredser meget hyppigt om hjertet og om døden på mange forskellige måder - og han fortæller også om både det helt jordnære og det eventyrlige univers - og med barnets evne til at forundre sig og stille spørgsmål. I litteraturen om Antoine de Saint-Exupéry fortælles det da også, at han under et hospitalsophold i Los Angeles i 1941 havde én bog på sit natbord: H. C. Andersens eventyr. En god veninde af ham den fransk-amerikanske filmskuespiller Annabella Power (1907 - 1996) har fortalt, at hun og Saint-Exupéry hver dag under hans indlæggelse læste højt af og genfortalte H. C. Andersens eventyr for hinanden. En Saint-Exupéry-forsker, Michel Quesnel, skriver i jubilæumsudgaven af 'Den lille prins' 1994: 'Annabella besøger hyppigt Saint-Exupéry og læser 'Den lille Havfrue' af H.C. Andersen højt for ham. Fra den lille havfrue til den lille prins ... Et sammentræf af omstændigheder eller fuldt overlæg?' Men, der er også mange andre af eventyrene, hvor man kan se en inspiration. Fx 'Historien om en Moder'.

Der er ingen tvivl om, at der her er tale om to hjerter i samklang.

‘Man har et Sagn - et Eventyr:
Hvert Musling-Dyr,
Der bygger i den dybe, salte Sø,
Naar det har skabt sin Perle maa det døe.
- O Kjærlighed! Du blev mit Hjerte givet,
Og Perlen koste vil sin Skabning Livet.'
H. C. Andersen: Hjertets Melodier, 1830

Også udgivet som tegneserie
En af tidens førende franske tegneserieskabere, Joann Sfar, har omsat 'Den lille prins' til tegneserie. Den udkom 2008 i Frankrig, hvor den på kort tid solgte over 100 000 eksemplarer. Den er blevet kåret som det bedste album til børn og voksne på den store tegneseriefestival i Angoulême, der anses for at være Europas vigtigste tegneseriepris. Den lille prins blev desuden kåret som årets bedste grafiske roman 2008 i LIRE, Frankrigs mest anerkendte litteraturmagasin. Joann Sfar fortæller, at 'Den lille prins' for ham har haft en særlig betydning som trøst og inspiration, da han som 3-årig fik bogen af sin bedstefar efter at have mistet sin mor.

Til den danske udgave af tegneserien har Johannes Møllehave skrevet forordet. Bl.a. skriver han:

‘Den lille prins og piloten var fransk
men her kan vi læse den på dansk
Vores stakkels Jord har godt af at se der
er sådan et liv på andre planeter
Å sikken historie piloten skrev
om venskab om prins og rose og ræv
Den tegneserie er årets gave
mener Johannes Møllehave'

En efterfølger
Antoine de Saint-Exupéry afslutter 'Den lille prins' således: 'Hvis et barn kommer dig i møde, og hvis han ler, og hvis han har gyldent hår, og hvis han ikke svarer, når du spørger, så kan du nok gætte hvem det er. Og så må du være sød! Lad mig ikke gå og være ked af det: skynd dig at skrive til mig, at han er kommet tilbage.. .'

Et halvt århundrede senere har den belgisk-canadiske børnebogsforfatter - og mikrobiolog - Jean-Pierre Davidts (1950), opfyldt Saint-Exupérys ønske, idet han har skrevet 'Gensyn med den lille prins'. Han skriver til de Saint-Exupéry om sine oplevelser, da han bliver skyllet overbord fra et skib i et tropisk hav, lander på en tropisk ø, hvor han er den eneste person, indtil han pludselig møder den lille prins, der er på vej rundt i Universet efter en tigerjæger - ikke for at få den slået ihjel, men for at få den jaget væk, fordi den angriber hans rose. Den lille prins fortæller om sine oplevelser på sin nye rejse: Lygtetænderne var forsvundet, var alle erstattet af små kontakter. Kongerne gik det ikke meget bedre; deres antal var skrumpet betydeligt ind til slet skjult glæde for præsidenter og diktatorer. Til gengæld vrimlede det sådan med forretningsfolk, at den lille prins spekulerede på, om stjernehimlen rummede stjerner nok til at tilfredsstille dem. Man skulle tro, de forfængelige havde udviklet forretningssans.

Jean-Pierre Davidts skriver til Antoine de Saint-Exupéry efter ønske fra den lille prins og sender fåret tilbage pænt emballeret i sin kasse. Han kunne ikke tage det med sig rundt, når der til stadighed var en fare for, at tigeren ville spise det. Og igen forsvinder den lille prins ud i Universet - og forfatteren bliver samlet op af det skib, han kom med.

Fortællingen 'Gensyn med den lille prins' er en fin lille historie - men start nu med enten den oprindelige 'Den lille prins' og Antoine de Saint-Exupérys øvrige bøger - rækkefølgen er ikke så vigtig - og så er der både tegneserien og 'Gensyn med den lille prins' at glæde sig over bagefter.

Det er dejligt at have haft en ven
Den lille prins fortæller forskellige små eventyr for piloten, mens han forsøger at reparere sit fly - og de samtidig mangler vand. Han fortæller blandt andet om en købmand, han har mødt. Det var en købmand, der solgte vidunderpiller, som var i stand til at stille tørst. Man tager én om ugen, og så føler man ikke mere trang til at drikke. ' - Hvorfor sælger du dem? spurgte den lille prins. - Det er kolossalt tidsbesparende, sagde købmanden. Vi har haft eksperter til at regne det ud. Man sparer treoghalvtreds minutter om ugen. - Og hvad bruger man så de treoghalvtreds minutter til? - Til hvad, der passer en . . .
- Ja, hvis det var mig, der havde treoghalvtreds minutter til min rådighed, svarede den lille prins, så ville jeg bruge dem til i fred og ro at vandre til en kilde.' Og han mener også, at det da er dejligt at have haft en ven, selv om man skal dø, som han jo er helt klar over, han skal, fordi lige nu står hans stjerne præcis over det sted, hvor han faldt ned.

Det er dejligt at bruge tid på i fred og ro at læse bøger som 'Den lille prins' og på den måde få nye venner, som man kan vende tilbage til, når man har lyst.

Der er indrettet museer for Saint-Exupéry, der er opstillet statuer af ham og de personer og dyr, der er med i Den lille prins. Der er skuespil, symfonier, operaer, musicals, mange andre former for musik og film om Den lille prins. Og Saint-Exupéry og den lille prins har været på Frankrigs 50- francsedler.

In 2003 fik en lille asteroide-måne (opdaget i 1998) navnet Petit Prince. En asteroide, der blev opdaget i 1993 fik navnet 46610 Bésixdouze, som er en anden måde at skrive B612 - den asteroide hvor den lille prins kom fra. Og i 1975 blev en asteroide, 2578 Saint-Exupéry, opkaldt efter forfatteren.

Alt dette nævnes ikke for at underbygge påstanden om, hvor berømt forfatter og bog er, men for at vise, hvor højt elsket 'Den lille prins' - og det den fortæller om - er overalt. Der findes altså nogle fælles begreber og idealer - vi ved godt, uanset nationalitet og kulturbaggrund, at kun med hjertet kan man rigtig se. Det væsentlige er usynligt for øjet - og at vi har et ansvar for hinanden. Og vi vil gerne leve op til det, men der jo nok brug for en stilfærdig påmindelse en gang imellem.

Meningen var jo at skrive om 'Den lille prins' - meget nemt kommer man til at fortabe sig i Antoine de Saint-Exupérys liv og øvrige værker, men der er en klar sammenhæng. Derfor tillader jeg mig at slutte med dette citat:

'Jeg tror på, at det, min kultur kalder barmhjertighed, er det offer, som mennesket bringer for at nå sit herredømme. Barmhjertigheden er en gave til mennesket i det middelmådige individ. Barmhjertighed skaber mennesket. Jeg vil bekæmpe hver den, der under påskud af, at min barmhjertighed er til ære for middelmådigheden og ubetydeligheden, fornægter mennesket og således dømmer individet til evigt fangenskab i middelmådigheden. Jeg vil kæmpe for mennesket. Imod menneskets fjender. Men også mod mig selv.'
- Antoine de Saint-Exupéry, Krigsflyver (en betagende bog), 1942 dansk udgave 1943
Bogen forbydes af den tyske okkupationsmagt i 1943 men udgives illegalt i Lyon og Lille.

Tegning: Antoine de Saint-Exupéry. På samme måde som i 'Jonathan Livingston Havmåge' udgør tekst og illustrationer - i 'Den lille prins' forfatterens egne tegninger et uadskilleligt hele.

Antoine de Saint-Exupéry:
'Den lille prins'
med forfatterens egne, betagende farveillustrationer,
oversat fra 'Le Petit Prince'
af Asta Hoff-Jørgensen,
Editions Gallimard, 1946;
udsendes af Bonniers Bøger efter overenskomst
med Lindhardt og Ringhof Forlag, 1991.
93 s., indb., 16,5 x 22,5 cm.
ISBN 87-427-0394-8.

Andre bøger om Den lille prins
Jean-Pierre Davidts:
'Gensyn med den lille prins',
Illustrationer Marie-Claude Favreau,
oversat af Elisabeth Ellekjær fra
'Le petit prince retrouvé',
Les Éditions des Intouchables, Montreal, 1997.
Lindhardt & Ringhof 2001.
77 s., hft., 12,5 x 19,5 cm.
ISBN 87-595-1482-5.

Joann Sfar:
'Den lille prins';
tegneserie efter bogen af Antoine de Saint-Exupéry.
Farvelagt af Brigitte Findakly.
Oversat af Francois-Eric Grodin. Håndtekstet af Lisette Frederiksen.
Carlsen 2009. 110 sider, indb., 23,5 x 30 cm.
ISBN 978-87-114-3369-0.

Supplerende links
http://www.saint-exupery.dk/?Forside

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Little_Prince

Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Antoine de Saint-Exupéry

http://www.nytimes.com/1993/05/30/books/a-grounded-soul-saint-exupery-in-new-york.html?pagewanted=1
Stacy Schiff: ‘A Grounded Soul: Saint-Exupery in New York', New York Times, 30. maj 1993.
En interessant og levende beskrivelse, på engelsk, af Antoine de Saint-Exupérys tid i USA.

Anmeldelser af tegneserien
http://www.seriejournalen.dk/tegneserieanmeldelser.asp?ID=426

http://fortaellingen.dk/anmeldelse/joann-sfar-den-lille-prins