dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Casper Dalhoff, Ritzau Scanpix

Esbjerg opretter deltidspladser i dagtilbud

Efter en regulering af dagtilbudsloven giver Esbjerg Kommune forældre på barselsorlov mulighed for at få passet børn på deltid fra 2019
6. NOV 2018 11.25

ESBJERG: Forældre til børn i Esbjerg Kommunes dagtilbud kan fra 2019 vælge en deltidsplads i daginstitutioner, oplyser kommunen. Deltidspladsen er på 30 timer og tilbydes forældre, der holder orlov efter barselsloven. Det betyder, at børn i alderen fra 26 uger og frem til skolestart kan få en plads på 30 timer i en daginstitution eller dagpleje i perioden, hvor forældrene holder orlov i forbindelse med graviditet, fødsel eller adoption.

Tilbuddet er en udspringer af en ny bestemmelse i dagtilbudsloven, der fra 2019 giver forældrene ret til at vælge en deltidsplads. Tidsrummet for deltidspladserne bliver således kl. 9-15, hvor bemandingen i daginstitutionerne er bedst. For at få en deltidsplads skal barnet enten være optaget i eller have fået tilbud om en heldagsplads.

Forælderen skal også mindst have syv timers fravær om ugen fra sit job. Det indebærer, at forældre, der holder orlov på deltid, kan dele sin orlov op over en længere periode og fx holde orlov kun enkelte dage om ugen, så de minimum syv timers fravær svarer til en dag, oplyser Børne- og dagtilbudschef i kommunen Anne Merethe Løvmose til dknyt.

Egenbetalingen reguleres for en deltidsplads og gør den billigere end en heldagsplads. Ifølge formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), tilgodeser ordningen et behov, som mange børnefamilier har:

- Muligheden for at få en deltidsplads gør, at forældrene kan bruge orloven til at indrette familielivet mere fleksibelt. De kan give deres børn en lidt roligere hverdag med mere tid hjemme, mens de alligevel får fuldt udbytte af aktiviteterne og samværet med legekammeraterne i dagtilbuddet. Samtidig tager ordningen hensyn til dagtilbuddene, fordi tidsrummet er fastlagt sådan, at børnene i en deltidsplads skal være der i de timer, hvor bemandingen er bedst, så vi sikrer overskud og nærvær hos personalet, siger hun.

eo

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/esbjerg-opretter-deltidspladser-i-dagtilbud

GDPR