ESBJERG: Efter en række økonomiske uregelmæssigheder er en medarbejder blevet sendt hjem fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv, oplyser kommunen. Der er konstateret uregelmæssigheder for omkring en halv mio. kr. i en medarbejders håndtering af økonomien. Esbjerg Kommune har politianmeldt medarbejderen.
Afdelingens leder har kontrolleret økonomien, men svindlen er foregået, uden den virkede mistænkelig eller belastede arkivets økonomi. Det er en ekstern kreditor, der efter en grundigere gennemgang af økonomien har konstateret den manglende halve mio. kr. i regnskabet og derfor kontaktet kommunen.
- Vi blev opmærksomme på, at der var noget galt i slutningen af januar, og økonomiafdelingen gik straks i gang med at undersøge sagen nærmere. Desværre kan vi konstatere, at der løbende er forsvundet mange mindre beløb, som samlet løber op i rigtig mange penge. Derfor har vi nu bortvist medarbejderen og givet sagen videre til politiet, siger Ulla Visbech, der er chef for Kultur & Pædagogik, som Esbjerg Byhistoriske Arkiv hører under.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.