
ESBJERG: - Prisen som årets iværksætterkommune går meget godt i tråd med Esbjergs rolle som Danmarks EnergiMetropol. Kommunen og Esbjerg Erhvervsudvikling har i flere år arbejdet målrettet på at skabe de bedste forhold for iværksættere og virksomheder, der allerede er placeret i kommunen, og jeg er glad for at denne indsats nu hædres på med denne fornemme pris, fastslår Johnny Søtrup (V).
Esbjerg løb med titlen i skarp konkurrence med landets største byer, og Johnny Søtrup sagde ved kåringen, at den målrettede indsats på iværksætterområdet også vil blive videreført og intensiveret de kommende år.
Prisen uddeles af Dansk ErhvervsFremme (DEF) sammen med DANA - de selvstændiges A-Kasse, Dansk Iværksætter Forening, DI, Erhvervs- og Byggestyrelsen, ErhvervsBladet og Væksthus Hovedstadsregionen.
Prisen går til Esbjerg Kommune fordi iværksætteriet fremmes via en dedikeret indsats, der tager højde for både bredden og de lokale styrkepositioner. Det er Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU), der er center for iværksætteri i Esbjerg Kommune. Denne motivation udspringer af en bevidst stategi, der på én og samme tid favner bredt og dybt ved at indtænke iværksætteri i folkeskolen, de videregående uddannelser, og ved at inddrage en lang række private rådgivere, mentorer o.lign.
Dommerkomiteen var imponeret over Esbjergs bredspektrede indsats for iværksætterne, fortalte komitéens talsmand, chefredaktør for Erhvervsbladet Morten Asmussen:
- Esbjerg er et kraftcenter i det sydjyske, og vi har været imponeret over det brede og massive tilbud, som både Esbjerg Erhvervsudvikling og kommunen yder iværksættere. Indsatsen strækker sig lige fra økonomisk rådgivning til et opfinderpanel, der kan hjælpe iværksætterne med at vurdere deres nye koncept, sagde Morten Asmussen under prisoverrækkelsen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.