Et stort flertal i Folketinget vedtog tidligere på måneden at afsætte 50 mio. kr. til bekæmpelse af ensomhed, og ti mio. kr. af dem skal allerede nu gå til en strakspulje til 1.000 nye fællesskaber, hvor der nu er åbent for ansøgning.
Og pengene skal være uddelt inden jul, så kulturminister Joy Mogensen (S) håber, at frivillige foreninger søger puljen med det samme, så flere kan komme ud af den ensomhed, coronarestriktionerne har ført med sig.
Målgruppen er blandt andet foreninger på kultur-og socialområdet til aktiviteter for borgere over 21 år, som mærker konsekvenserne af corona-pandemien i form af ensomhed, og som giver adgang til sociale fællesskaber. Udover de ti mio. kr. i strakspuljen, er der også: 15 mio. kr. til Danmarks Almene Boliger til lokale indsatser mod ensomhed. 20 mio. kr.,til covid-19-partnerskaberne for hhv. ældre, udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap igennem Social- og Indenrigsministeriet. Fem mio. kr. til KFUMs Social Drive Out til indsats for udsatte borgere i landdistrikter.
Læs mere om puljen her.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.