dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Enigt Sønderborg-budget polstrer kommunekassen

Fagudvalgene skal skære udgiftsniveauet til, og kassebeholdningen øges fra 75 mio. kr. til 100 mio. kr.
4. OKT 2022 14.04

SØNDERBORG: Efter en valgperiode med enstemmige budgetaftaler hvert år er også den første budgetaftale i denne valgperiode enstemmig. En budgetaftale med besparelser og beskæringer, men også med plads til nye initiativer og polstring af kassebeholdningen til usikre tider.

Konkret skal kassebeholdningen øges fra et niveau på 75 mio. kr. til mindst 100 mio. kr. for at "sikre vores robusthed" i en tid med inflation og energikrise. På udgiftssiden har man regnet sig frem til, at Sønderborg ligger 20 mio. kr. for højt. Det klares med en beslutning om at indarbejdes reduktioner i 2023 på lidt over 0,5 pct. af serviceudgifterne. I 2024 skal de 20 mio. kr. blive til 40 mio. kr. ved at øge reduktionerne til ca. 1,1 pct. årligt. Det kommer også til at gælde i årene efter.

Hvor og hvordan besparelserne udmøntes, overlades til fagudvalgene efter en nærmere fordelingsplan. Dette gælder umiddelbart for de 20 mio. kr. 2023, For 2024 og frem skal der igangsættes tre eksterne analyser for få input til, hvor de yderligere 20 mio. kr. årligt skal spares. De tre analyser gælder socialområdet, konkurrenceudsættelse og indkøb, og resultatet vil komme til at indgå som en del af næste års budgetforhandlinger.

Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Slesvigsk Parti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i byrådsmøde 12. oktober.

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enigt-soenderborg-budget-polstrer-kommunekassen

GDPR