BALLERUP: Igen i år er der ikke nogen skattelettelse med i budgetaftalen, der har 23 af 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer bag sig. Kommunen havde ellers ad to omgange fået Inderigsministeriets tilladelse til at sænke skatten med først 10 mio. kr. og så 20 mio. kr., men det bliver der ikke noget af.
Også de to foregående år var der mulighed for en skattelettelse, og også dengang blev det fravalgt. Kommunen har "en sund og robust økonomi", konstateres det i aftaleteksten, men dog ikke uden udfordringer på dels demografi, dels de specialiserede socialområder.
Begge dele adresseres i budgetaftalen, der til gengæld rummer administrative besparelser på 13 mio. kr. og en rammebesparelse på varekøb på 10 mio. kr. , begge årligt i hele budgetperioden. I overslagsårene kommer en omprioriteringspulje på en pct. oveni.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Radikale og Nye Borgerlige samt løsgænger Kate Svarrer (eks-K). Kun Venstre står udenfor. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde senere i dag mandag.
Læs budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.