Endnu en uge med færre nyledige end gennemsnittet

Endnu en uge med færre nyledige end gennemsnittet

Ekstraledigheden under coronakrisen faldet for anden uge i træk.
15. JUN 2020 11.28
TEMA: Corona

Igen i sidste uge faldt antallet af ekstraledige under coronakrisen, denne gang med 2.000 mod 3.000 ugen før. Det samlede antal ledige er nu 41.000 højere end før nedlukningen mod 43.000 i sidste uge og 46.000 ugen før.

Tilgangen af nytilmeldte ledige var i sidste uge igen lavere end de foregående fem års gennemsnit. 7.000 meldte sig ledige i sidste uge, det er 1.000 færre end de 8.000 i gennemsnit for de samme dage de foregående år.

Kun lørdag var der flere nyledige end gennemsnitet, alle de øvrige ugedage var der færre, viser Beskæftigelsesministeriets daglige monitorering af ekstraledigheden under coronakrisen. Nyledigheden har nu i to måneder med få undtagelser ligger på eller under gennemsnittet.

Der ses med spænding frem til 1. juli, som er skæringsdag for at tilmelde sig som ledig, hvis man er afskediget med tre måneders varsel i marts. Antallet er i sagens natur endnu ukendt.

Kurverne over artiklen viser udviklingen i antallet af nytilmeldte ledige siden coronakrisens start.

Kurven med den sorte linje øverst viser antallet af nye ledige den pågældende dag, den stiplede linje er gennemsnittet for de seneste fem år, og den røde linje viser, hvor mange ekstra ledige der er kommet under coronakrisen. De dage, den røde streg dykker under nul, har der været færre ledige end de foregående års gennemsnit.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev