dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

En stort set samlet kommunal sektor bag digitaliserings-plan

Ikke bare direktionerne har haft digitalisering på dagsordenen, men i fire ud af fem kommuner er digitaliseringen blevet behandlet politisk. En Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi er nu vedtaget af KL’s bestyrelse
24. NOV 2010 8.34

Kommunernes målsætninger for arbejdet med at øge digitaliseringen frem mod 2015 er dermed en realitet, oplyser KL, der i høringsfasen har oplevet en overvældende stor interesse for strategien.

85 kommuner har indsendt høringssvar, og knap 80 pct. af kommunerne har behandlet strategien politisk. Det er således ikke blot i direktionerne, men også på det politiske niveau, at digitalisering er på dagsordenen. Høringssvarene har generelt været positive over for strategiens initiativer og ambitionsniveau. Det er altså stort set en samlet kommunal sektor, der står bag strategien.

I tillæg til de mange input fra kommunerne har KL også fået svar fra en række organisationer og den private sektor. KL takker ligeledes for disse og overvejelser herfra er indgået i den efterfølgende bearbejdelse.

Udfordringen bliver nu at fastholde digitaliseringsdagordenens momentum og sikre, at ord bliver gjort til handling. KL går derfor nu i gang med at udforme en handlings- og investeringsplan, så hver kommune kan planlægge og ved, hvad de skal investere i. Handlingsplanen vil indeholde en beskrivelse af hvert initiativ fra strategien, blandt andet vedrørende ansvar og arbejdsfordeling mellem kommunerne, KL og KOMBIT. Desuden vil der for hvert initiativ blive beskrevet et finansieringsbehov samt tidsplan.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/en-stort-set-samlet-kommunal-sektor-bag-digitaliserings-plan

GDPR