dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Eksperter kritiserer forvaltnings ageren overfor borgerrådgiver

Sundheds- og omsorgsforvaltningen i København afviste flere gange at udlevere centrale oplysninger til borgerrådgiveren i en kritisk plejehjemssag.

KØBENHAVN: Dagbladet Berlingske har den seneste uge beskrevet kritisable forhold på et københavnsk plejehjem, som ifølge Ældresagen er et eksempel på "omsorgssvigt i svær grad".

Forhold med en beboer, der lå i sit eget bræk. En anden beboer, der blev fundet med afføring op ad ryggen, uden dyne, med kolde ben og i en seng gennemvædet af urin. En tredje beboer, der sad i 24 timer i en lænestol uden at have fået skiftet sin ble. Forvaltningen erkender at have begået fejl i sagen og udtaler til avisen, at den tager kritikken fra borgerrådgiveren meget alvorligt.

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) krævede i sidste uge en redegørelse fra forvaltningen.

Nu kan avisen fortælle, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen flere gange afviste at udlevere helt centrale oplysninger til borgerrådgiveren i sagen. Ved én lejlighed gav forvaltningen ligefrem misvisende oplysninger, skriver Berlingske.

Næsten tre år

Sagen om plejehjemmet startede med en whistleblowerhenvendelse i 2022. Det fik borgerrådgiveren til at gå ind i sagen og anmode sundheds- og omsorgsforvaltningen om oplysninger, som kunne belyse problemerne. Men først i 2025 udleverede forvaltningen 25 borgerjournaler fra plejehjemmet, der viste omsorgssvigt af beboerne.

- Forløbet giver indtryk af, at forvaltningen nærer en modstand mod, at de her bekymringer fra whistlebloweren skal undersøges, vurderer juraprofessor Michael Gøtze fra Københavns Universitet, som har gennemgået forvaltningens håndtering.

- Jeg er faktisk overrasket over forløbet, fordi der jo så viser sig at være sket så alvorlige fejl, da borgerrådgiveren endelig bliver oplyst om sagen, siger Bent Greve, professor med speciale i ældreomsorg ved Roskilde Universitet, til avisen.

Berlingske har ikke kunnet få oplyst navnet på det københavnske plejehjem. 

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/eksperter-kritiserer-forvaltnings-ageren-overfor-borgerraadgiver

GDPR