Dødsfald: Uffe Ellemann-Jensen

Tidligere udenrigsminister og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er død, oplyser Venstre. Han blev 80 år.

Den tidligere toppolitiker sov ind lørdag aften efter længere tids sygdom. Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, Alice, og sine fire børn, Claus, Helene, Karen og Jakob samt ti børnebørn.

Sidste år fortalte Uffe Ellemann-Jensen til Kristeligt Dagblad, at en gammel kræftsygdom igen var begyndt at vise sig.

Mandag blev han indlagt på Rigshospitalet, og hans søn og nuværende Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen forlod torsdag Folkemødet på Bornholm for at være sammen med sin far.

Udenrigsminister i ti år

Uffe Ellemann-Jensen blev aldrig statsminister, men var alligevel en af de største profiler i dansk politik nogensinde. Både for det han opnåede politisk, for sine rappe replikker og sin humor.

Uffe Ellemann-Jensen personificerede i mere end ti år Danmarks udenrigspolitik. Han var udenrigsminister i en forandringens tid, fra 1982 til 1993, hvor jerntæppet i Europa faldt, og nye nationer skød frem.

Han  kom i Folketinget i 1977, da Venstre fik et katastrofevalg og blev halveret fra 42 til 21 mandater i Folketinget. Men blandt de valgte var Uffe Ellemann-Jensen, der hurtigt skulle gøre stor karriere i partiet. Året efter valget blev han politisk ordfører, og i 1984  formand for Venstre.

Allerede i 1982 var Uffe Ellemann-Jensen blevet udpeget som udenrigsminister i Firkløverregeringen under ledelse af daværende statsminister Poul Schlüter (K), hvis parti dengang var storebror i blå blok. Det skulle der siden blive lavet om på i Uffe Ellemann-Jensens periode som Venstre-formand.

80 "hædersnæser"

Hans tid som udenrigsminister blev også kendetegnet af de mange såkaldte politiske næser, det vil sige kritik, han blev udstyret med af et flertal i Folketinget. Hverken næser eller den dertilhørende kritik gjorde dog indtryk på Uffe Ellemann-Jensen. TV 2 kunne i 2010 fortælle, at Uffe Ellemann-Jensen var blevet udstyret med ikke færre end 80 næser i sin tid som minister.

Det skete ikke mindst i sikkerhedspolitikken i 1980'erne, hvor et politisk flertal var uenig i den linje, som regeringen med den glødende Nato-tilhænger Uffe Ellemann-Jensen førte. Flertallet pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet, hvilket han ikke brød sig om. Selv kaldte Uffe Ellemann-Jensen næserne for "hædersnæser".

Uffe Ellemann-Jensen, der også var premierløjtnant af reserven, var i 1995 klar til at forlade dansk politik, da Nato skulle finde en ny generalsekretær. Men Frankrig sagde nej, og så gik posten til spanske Javier Solana.

I 1998 var Uffe Ellemann-Jensen tæt på at blive statsminister ved folketingsvalget, men socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen beholdt i sidste ende posten med snæver margin.

Uffe Ellemann-Jensen takkede af som formand for Venstre kort efter valget og forlod Folketinget efter valget i 2001. Han havde på det tidspunkt siddet i Folketinget i knap 25 år. Han helligede sig derefter bestyrelsesarbejde og skrev adskillige bøger.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru Alice Vestergaard og sine fire børn, Claus, Helene, Karen og Jakob samt ti børnebørn. Blandt børnene er Karen Ellemann og Jakob Ellemann-Jensen begge gået i fars fodspor som medlemmer af Folketinget for Venstre. Sidstnævnte tillige som Venstres nuværende formand og statsministerkandidat forud for det næste folketingsvalg.

Ritzau 

Rettelse 29.6.: "Natten til søndag" er rettet til "lørdag aften".