dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
DM-ugen i Aalborg blev en stor publikums- og atletsucces, lyder det fra værtsbyens borgmester Lasse Frimand Jensen.
Aalborg Kommune

DM-ugen 2023 blev en Aalborg-succes

3.000 atleter og solskin trak sidste uge over 150.000 publikumer til DM-ugen 2023 i Aalborg. Kommunen stod bag sammen med Danmarks Idrætsforbund.
26. JUN 2023 7.03

AALBORG: DM-ugen 2023 i Aalborg sluttede søndag aften med breakdance på havnefronten efter flere dages tætpakket sportsfest. Over 200 danske mestre blev kåret i 40 forskellige idrætsgrene.

Aalborg Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF) vurderer, at der har været over 150.000 tilskuere til DM-ugen 2023. Det vurderes ud fra antal besøgende til den officielle åbning onsdag aften på Aalborg Stadion, de mange tilskuere langs vejene til cykelløbene, publikum ude på de mange venues og på tribunerne på Honnørkajen. 

Der er blevet kæmpet om DM-guldet i 40 forskellige idrætsgrene, og ugen har været en kæmpe succes, konstaterer borgmester Lasse Frimand Jensen. 

- DM-ugen har igen været den vildeste sportsfest og en kæmpemæssig succes. Vi har sammen med Danmarks Idrætsforbund og de mange specialforbund skabt en virkelig succesfuld DM-uge med over 3.000 atleter og tusindvis af tilskuere hver eneste dag. Det har været imponerende at se de fyldte tribuner til de mange mesterskaber, hvor solen skinnede om kap med de over 200 guldmedaljer, der blev overrakt under DM-ugen, siger borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen (S).

Danmarks Idrætsforbund står bag DM-ugen sammen med de mange specialforbund, lokale foreninger og værtsbyen. Aalborg har været værtsby i 2022 og 2023, og DM-ugen vender tilbage til Aalborg i 2025. Næste år skal DM-ugen videre til Herning.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/dm-ugen-2023-blev-en-aalborg-succes

GDPR