DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
De Radikale i Hillerød trækker S væk fra SF og EL
Borgmester Kirsten Jensen (S) og V-spids Klaus Markussen ved KV17 i Hillerød.
Foto: Anthon Unger, Ritzau Scanpix

De Radikale i Hillerød trækker S væk fra SF og EL

Følg de seneste udpegninger af radikale spidskandidater og valgforbund - udover Hillerød også i Odsherred, Favrskov og Hjørring.
7. APR 2021 16.00
TEMA: KV21

At De Radikale ønsker at holde både venstre- og højrefløjspartier ude af valgalliancer, ses i flere kommuner, og nu også i Hillerød, hvor R ifølge sn.dk går sammen med borgmesterpartiet S.

Ved KV17 var R i valgforbund med ALT, der ikke kom i byrådet, men hjalp R til sit andet mandat. Nu er partneren derimod S, og partiets mål er ifølge avisen et samarbejde over midten med Kirsten Jensen (S) som borgmester igen og den bredest mulige konstituering.

S var ved KV17 i valgforbund med SF og EL, hvilket gav ni, to og et mandat i den rækkefølge. Ønsket fra R om et smalt valgforbund udelukker således de to små partier. S lægger efter valget op til fortsat samarbejde over midten og sigter her udover R også mod V, byrådets største parti med 11 mandater, som også i denne periode er i konstituering med S.

I Odsherred er R gået i valgforbund med den nye lokalliste Nyt Odsherred, oplyser sn.dk. Listen rummer udbrydere fra V og en anden lokalliste og har nu tre pladser i byrådet.

- Ved KV17 var vi kun 32 stemmer fra ikke at blive repræsenteret, da vi ikke var i valgforbund med andre partier. Den risiko var for høj, siger det radikale byrådsmedlem Thomas Nicolaisen til avisen.

I Favrskov stiller De Radikale igen med Torben Christensen som spids, fremgår det af Lokalavisen. Det var han også ved KV17, hvor partiet ikke kom i byrådet, men sammen med ALT, der heller ikke kom ind, hjalp SF og EL til hver et mandat.

I Hjørring er Gry Bruun Nielsen ifølge ligeher.nu valgt som ny spids. Hun erstatter Lene Bjørn Sørensen, der var spids ved KV17, hvor R ikke kom ind, men var i valgforbund med Lokallisten, der fik to pladser.