DRAGØR: Socialdemokraterne, Venstre og De Konservative går sammen og peger på Kenneth Gøtterup (K) som ny borgmester i Dragør Kommune, skriver TV2 Lorry.
- Det er fantastisk, vildt og lidt skræmmende. Det er et kæmpe ansvar, der hviler på mig, men også på Helle og Nicolaj. Vi skal have slebet nogle kanter hver især, og så skal vi møde hinanden på midten, siger Kenneth Gøtterup (K) til tv-stationen.
Konservative fik et kanonvalg i Dragør Kommune og hentede seks mandater - en fordobling i forhold til før valget. Dermed mister Venstre endnu en borgmesterpost i hovedstadsområdet. Helle Barth (V) er aktuelt borgmester i kommunen, efter hun overtog posten fra Eik Dahl Bidstrup (V) tidligere på året.
Dansk Folkeparti går to mandater tilbage og ryger dermed ud, mens Sydamagerlisten kommer ind med et enkelt mandat. Socialdemokratiet holder stand med tre mandater, og Tværpolitisk Forening og Venstre mister begge et mandat og står tilbage med henholdsvis tre og to mandater.
Se resultatet fra Dragør Kommune her
Se stemmetal hos KMD her
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.