Data skal nedbringe sygefravær i Midtjylland

KORT NYT7. JAN 2020 15.44

MIDTJYLLAND: Med et tilsagn på knapt 2,6 mio. kr. fra Beskæftigelsesministeriet skal Region Midtjylland og Hospitalsenhed Vest se på, hvordan man kan nedbringe sygefraværet blandt offentligt ansatte. Midlerne skal hovedsageligt bruges til at udvikle redskaber, som kan være med til at nedbringe sygefraværet på sigt. 

Ifølge HR–chef Lasse P. Hansen er der nemlig brug for nye, fordi de hidtidige ikke har den ønskede effekt. Derfor skal der ses nærmere på, hvad der virker og ikke virker. I Midtjylland er det aktuelt i forbindelse med flytningen til supersygehuset Gødstrup, som skal ske i løbet af i år og næste år. Man vil flytte til et sundt Gødstrup, lyder det. 

Derfor skal ministeriets midler være med til at indsamle og analysere data fra de mange eksisterende initiativer, så de udnyttes bedst muligt. Målet er at udvikle en datamodel, der letter tilgængeligheden af real time data og træner lederne i at anvende data i samtaler og planlægning at støttende indsatser over for de ansatte. I Hospitalsenheden Vest er fraværsprocenten de seneste 12 måneder på 4,57 pct., og den gennemsnitlige fraværsprocent i samme periode for alle hospitaler i Region Midtjylland på 4,48 pct.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt