
HERNING: Fokuserer man nøgternt på tallene, er Hernings 39-årige Venstre-borgmester Lars Krarup Danmarks mest populære kommunalpolitiker.
Ved sidste kommunalvalg i 2009 fik han mere end hver tredje stemme i hele Herning Kommune - personligt, vel at mærke. Det kunne ingen andre rundt omkring i Danmarks øvrige 97 kommuner matche.
Superhospital er kronen
Og spildt tiden har han ikke, Lars Krarup. Herning har de seneste ti år været igennem en eksplosiv udvikling. Det ene store byggeri efter det andet er skudt op i hedens hovedstad, som også er blevet motorvejsby. En god borgmester mestrer også kunsten at få by, region, stat og private investorer til at spille sammen.
Selv om Herning i de senere år er blevet hjemby for Danmarks første multiarena, et helt nyt fodboldstadion, kunstmuseet Heart, DGI Parken, og endda har fået sin helt egen sø, så forestår stadig det største projekt af alle: Byggeriet af det kæmpestore superhospital i Gødstrup lige uden for Herning med en anlægssum på cirka fire mia. kr. Projektet vil fostre en helt ny bydel i Herning.
En sportsentusiast
Samtidig med gravemaskinernes buldren har Herning manifesteret sig som eventby. En perlerække af verdensstjerner fra sportens og musikkens verden har besøgt byen de senere år, og flere vil komme til. Fx om få måneder, når Giro d'Italia, verdens hårdeste cykelløb, afvikler sine to første etaper i og omkring Herning.
Når Lars Krarup ikke huserer på borgmestergangen på Rådhuset i Herning, er han enten at finde i KL, hvor han sidder i formandskabet. Eller han forsøger at trække nye, internationale sportsbegivenheder til Danmark i sin egenskab af formand for Sport Event Danmark.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.