Dagplejeren har tæt kontakt til familien, og kan i disse situationer fungere som en slags reservefamilie, der aflaster forældrene og giver barnet nogle trygge og rolige rammer.
Desuden har dagplejen en meget fleksibel normering, som betyder, at der hurtigt kan ansættes dagplejere til specielle opgaver. Sagsbehandlere udnytter ofte bevidst dagplejens ressourcer, og placerer udsatte børn med akut behov for pasning i dagpleje - børn som kan være nærmest uanbringelige andre steder.
Det viser en ny rapport, "Børn der balancerer på kanten", fra Århus Kommunale Dagpleje, som er udarbejdet på baggrund af et omfattende projekt om udsatte børn i Dagplejen Nord og Vest.
Rapporten peger også på områder, der bør forbedres, og den rummer en kursus- og kompetenceplan for kommunens dagplejere. Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med JCVU, Social og Sundheds Skolen og Jydsk Pædagog Seminarium skal skabe en modulopbygget uddannelse for dagplejere og dagplejepædagoger.
Det er planen, at alle dagplejere fra sommeren 2005 skal have denne efteruddannelse, oplyser rådmand Flemming Knudsen (S).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.